Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Syrien. Indrejst i 2015Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk turkmener og sunni-muslim af trosretning fra [By], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [Sommeren] 2015, og at han [Efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har den [Efteråret] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med på-stand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold, og at det syriske regime vil anholde ham. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hans to sønner har unddraget sig militærpligt, som klageren frygter konsekvensen af. Klageren har endeligt i forbindelse med sin statusændringsklage til Flygtningenævnet som asylmotiv oplyst, at han fortsat frygter de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han tilhører det turkmenske mindretal, som forfølges af myndighederne i Syrien og beskyldes for at være agenter for Tyrkiet. Klageren boede i [By], i Ghouta-regionen, hvor det syriske regime har genvundet herredømmet, og at de beboere, der er vendt tilbage, efterforskes og fængsles, da de betragtes som forrædere. Klage-ren har herudover oplyst, at hans tidligere lejere i [By], har afrapporteret til det syriske regime, at klageren er en forræder, som samarbejder med oppositionen. Endelig har klageren henvist til, at han har fået at vide, at han er efterlyst af det syriske regime. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han er eftersøgt af de syriske myndigheder, til grund. Flygtningenævnet har her-ved lagt vægt på, at klagerens forklaring om, at han er indberettet til myndighederne, beror på kla-gerens egne formodninger og ikke indeholder konkrete oplysninger om indholdet af en eventuel indberetning, om, hvorvidt han faktisk er eftersøgt og om konsekvenserne heraf, og ikke underbyg-ges af oplysninger om, at myndighederne skulle have opsøgt familiens bolig. Det forhold, at klage-ren er etnisk turkmener, er ikke i sig selv asylbegrundende. Efter Flygtningenævnets baggrundsop-lysninger er der ikke risiko for, at familiemedlemmer til mænd, der er udeblevet fra militærtjeneste eller deserteret, vil være i risiko for asylbegrundende overgreb, med mindre der er tale om profile-rede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at klagerens sønner er særligt profilerede. Flygt-ningenævnet finder derfor, at klageren er udrejst som følge af de generelle forhold i Syrien. Klage-rens ægtefælle er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, idet hun er statsløs palæstinenser. Det kan derfor ikke lægges til grund, at klagerens ægtefælle har en asylbegrundende konflikt, der kan have en afledende effekt på klageren, hvorfor Flygtningenævnet ikke finder, at klageren har sandsynliggjort, at han har et beskyttelsesbehov, afledt af ægtefællens behov. Flygt-ningenævnet finder derfor, at klageren ikke opfylder betingelserne for opnåelse af konsekvensstatus som følge af ægtefællens forhold. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 stk. 1 eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” [SYRI/2020/46/MIMA]
