Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Saida, Sydlibanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af Modstandsbrigaden (Saraya al-Muqawama), som hører under Hizbollah. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans problemer startede for to til tre år siden, og at gruppen har forsøgt at rekruttere ham. For ti år siden blev ansøgeren for første gang personligt opsøgt af syv til otte for ansøgeren ukendte personer, der rettede henvendelse til ham på gaden. De ville rekruttere ham til Modstandsbrigaden, hvilket han afslog. Ansøgeren fik herefter at vide, at han skulle overveje det, og at de ikke ville glemme ham. I den efterfølgende periode blev ansøgeren mange gange opsøgt på gaden af gruppen. Han blev slået og sparket flere gange. Gruppen forsøgte at hverve alle enlige, palæstinensiske mænd i aldersgruppen 20 til 25 år, hvorfor gruppen stoppede alle unge mænd og truede dem. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt. og dermed som udgangspunkt udelukket fra at opnå beskyttelse efter konventionen. Der er herved henset til, at ansøgeren har boet det meste af sit liv i Saida i Libanon og har modtaget støtte fra UNWRA til blandt andet mad og uddannelse. Ansøgeren har til sin asylsamtale med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2016] forklaret, at han er udrejst af Libanon med et palæstinensisk pas og rejsedokumenter. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., idet Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med Modstandsbrigaden, Saraya al-Muqawama i Libanon. Der er ved afgørelsen heraf henset til de samme omstændigheder, som er anført i Flygtningenævnets afgørelse [fra sommeren] 2017. Der er også henset til, at ansøgeren i sin samtale med Udlændingestyrelsen [fra vinteren] 2019 har oplyst, at der ikke er fremkommet nye oplysninger vedrørende ansøgerens asylmotiv. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været tvunget til at forlade UNRWA´s operationsområde eller tilsvarende afskåret fra at vende tilbage, fordi ansøgeren skulle have befundet sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand. Ansøgeren har endvidere til politiet og på nævnsmødet forklaret, at han gerne medvirker til en udsendelse. Det fremgår heller ikke af politiets akter, at en udsendelse af ansøgeren skulle være udsigtsløs. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon er svære, såvel sikkerhedsmæssigt, som socioøkonomisk, men at dette ikke kan begrunde en anden vurdering. Uanset det fremstår vanskeligt at arrangere en udrejse til Libanon fremgår det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens landerapport marts 2020, Readmission of Palestinian Refugees from Lebanon, blandt andet, at et europæisk land er lykkedes med at returnere 18 afviste asylansøgere til Libanon og at disse alle var frivillige tilbagevenden. Endvidere fremgår:” in cases of voluntary return of PRLs (Palestinian Refugees from Lebanon), in which no foreign authorities were involved in the process of return, the MFA (Ministry of Foreign Affairs and Emigrants) would approve the returns to Lebanon.” På denne baggrund tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke er afskåret fra at vende tilbage til Libanon, hvor han har adgang til UNWRA beskyttelse og bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2020/35/HZC
