stat202030

Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsløs palæsti-nensisk kvinde fra Libanon. Indrejst i 2014 .Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er statsløs palæstinenser, etnisk araber og sunni-muslim af religiøs overbevisning fra Tripoli, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller or-ganisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af sin storebror [A], idet ansøgeren har giftet sig med en mand, som [A] ikke kan lide, og idet ansøgeren udrejste af Libanon uden [A’s] accept. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [A] er konservativ, medlem af organisationen Al Fatah, og at han altid har bestemt over ansøgeren. I de sidste ni måneder op til ansøgerens udrejse slog [A] hende otte til ni gange, og han har flere gange truet hende på livet. Han har blandt andet sagt til ansøgerens søstre, at han vil slå ansøgeren ihjel, hvis hun vender tilbage til Libanon. Ansø-geren blev sidst truet af [A] omkring to måneder før sin asylsamtale [i efteråret 2017]. Den 29. au-gust 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordi-nationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse pa-læstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsva-rende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtninge-konventionen. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventio-nens artikel 1 D, 1. pkt., og at ansøgeren derfor som udgangspunkt er udelukket fra at få beskyttelse i Danmark efter konventionen, idet ansøgeren er registreret hos UNRWA og har boet i flygtninge-lejren Baddawi sammen med sin familie og i den forbindelse har modtaget bistand fra UNRWA. Der er ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og på ny opnå beskyttelse og bistand fra UNRWA, jf. Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Flygtninge-nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hun har en asylbegrundende konflikt med [A], idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Flygtninge-nævnet finder det påfaldende, at ansøgeren indrejste i Danmark i 2014, men først søgte asyl i 2016, efter at have at have fået afslag på ansøgning om familiesammenføring. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt [A] lod hende gå udenfor, og om hvorvidt hun har haft arbejde i Liba-non. Ansøgeren har til asylsamtalen [i efteråret 2017] forklaret, at [A] aldrig lod hende gå udenfor, og at hun ikke havde et arbejde. Ansøgeren har derimod til visumsamtalen på ambassade i Beirut forklaret, at hun havde et arbejde. Ansøgeren har til asylsamtalen, efter at have fået foreholdt sin forklaring til visumsamtalen, forklaret, at hun kun havde arbejdet i omkring en måned i 2010 eller 2011. Ansøgeren har derimod til samtalen [i vinteren 2018/2019] forklaret, at hun har arbejdet i et par måneder i 2013. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt [A] har truet hende. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret 2016] forklaret, at [A] ikke har truet hende som sådan, men at det ville få konsekvenser, såfremt hun vendte tilbage til Libanon. Ansøgeren har forklaret, at han ikke sagde, hvad han ville gøre, hvis han fik fat i hende. Ansøgeren har derimod til asylsamtalen [i efteråret 2017] forklaret, at [A] gentagne gange har truet hende på livet, og at han efter hendes udrejse har sagt, at han vil slå hende ihjel. Under mødet i Flygtninge-nævnet har ansøgeren forklaret, at [A] i Libanon truede hende med en kniv, hvilket ansøgeren ikke har forklaret tidligere. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om de trusler, som hun har modtaget efter sin udrejse fra Libanon. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun ikke er blevet truet af [A] som sådan efter sin udrejse. Ansøgeren har derimod til asylsamtalen forklaret, at hun blev truet ca. 12 gange og navnlig efter udrejsen. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om [A’s] tilhørsforhold til organisationen Al Fatah. Til oplysnings- og motivsamtalen har hun intet forklaret herom, hvorimod hun til asylsamtalen har forklaret, at [A] er medlem af Al Fatah. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon er svære såvel sikkerhedsmæssigt som socioøkonomisk, men at dette ikke kan føre til asyl. Ansøgeren har ikke har haft konflikter med myndighederne i Libanon. Efter en samlet vurdering finder Flygt-ningenævnet herefter ikke, at det kan antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2020/30/EHD