Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et statsløst palæsti-nensisk ægtepar fra Gaza samt deres fire medfølgende børn. Indrejst i 2011.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er statsløse palæstinensere og muslimer af trosretning. Den mandlige ansøger er født i Gaza. Den kvindelige ansøger er født i Al-Arish, Sinai, Egypten, men er opvokset i Gaza. Den mandlige ansøger har i perioden fra 2001 til 2005 været aktiv i Al-Shabiba Al-Fathawiya (Fatah-ungdommen) på universitetet. Den kvindelige ansøger har ikke været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter, at Hamas vil tilbageholde ham og udsætte ham for tortur. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han [en nærmere angiven dato i vinteren] 2009 blev anholdt af den interne sikkerhedstjeneste. Han blev tilbageholdt i omkring en måned, hvor han blev beskyldt for at være spion for det palæstinensiske selvstyre i Ramallah, samt for at være spion for Israel under krigen. Ansøgeren blev løsladt [en nærmere angiven dato i foråret] 2009, uden at der blev sat betingelser for løsladelsen. Ansøgeren har endvidere oplyst, at en slægtning i [efteråret] 2010 har oplyst ham om, at Hamas var begyndt at genåbne gamle sager, og at ansøgeren på ny var i risiko for at blive tilbageholdt. Den kvindelige ansøger har henvist til sin ægtefælles asylmotiv, idet hun frygter, at hun ikke vil være i en gunstig situation ved en tilbagevenden til Vestbredden, da ægtefællen tidligere har været tilbageholdt og kan blive det igen. Ansøgeren frygter endvidere, at børnene vil komme til at opleve volden på Ga-zastriben. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygt-ningenævnets koordinationsudvalg har besluttet, at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager ved-rørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der som ansøgeren har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bi-stand, og som søger om asyl, som udgangspunkt skal anses for udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingel-ser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto), hvori anføres, ”at den pågældende palæstinenser befinder sig i en personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende le-vevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA´s operationsområde.” Dette indebærer, at en statsløs palæstinenser fra mandat-området, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Ved vurderingen heraf finder nævnet – som Udlændingestyrelsen i afgørelse af [en nærmere angivet dato i sommeren] 2012 og [en nærmere angiven dato i sommeren] 2019 samt Flygtningenævnet i afgørelsen af [en nærmere angiven dato i vinteren] 2013 – at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerne har en asylbegrundende konflikt med Hamas eller andre i Gaza, der har gjort det nødvendigt for dem at forlade området, eller at de som følge af en konflikt med Hamas eller andre er afskåret fra at vende tilbage. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne, selv når der henses til den tid, der er gået, siden de påberåbte hændelser fandt sted, har forklaret divergerende om centrale punkter både til Udlændingestyrelsen, og under behandlingen af sagen i de forskellige instanser. Ansøgerne har således forklaret divergerende om, hvornår den mandlige ansøger forlod sit hjem og om antallet af opsøgninger på bopælen samt om, hvorvidt den mandlige ansøger var til stede under en af opsøgningerne. Ansøgerne har endvidere forklaret udbyggende om den kvindelige ansøgers politiske engagement. Den kvindelige ansøger har således først under dagens nævnsmøde oplyst, at hun har lavet politiske opslag på Facebook og modtaget trusler herfor i 2014. Hun var ikke under nævnsmødet i stand til at forklare nærmere om truslerne, som var modtaget på en nu lukket Facebookprofil. Hun var heller ikke i stand til at fremkomme med en rimelig forklaring på, hvorfor hun ikke tidligere var fremkommet med disse oplysninger til Styrelsen. Endelig lægger Flygtningenævnet til grund, at den mandlige ansøger ikke har haft en sådan position i Fatah, at han efter den betingelsesløse løsladelse i 2009 risikerer asylbegrundende forfølgelse. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren blev i Gaza indtil 2011 og på, at løsladelsen var betingelsesløs. Det bemærkes i tillæg til ovennævnte begrundelse, at ansøgerne i en periode fra 2014 til 2017 over for de danske udlændingemyndigheder gav udtryk for, at de ønskede at medvirke til en udsendelse til Gaza. Ansøgerne har senere frafaldet dette tilsagn, men er ikke fremkommet med en rimelig forklaring herpå. Ansøgerne har i forbindelse med advokatindlægget fremlagt to tilsigelser fra sikkerhedskontoret i Palæstina til den mandlige ansøger med indkaldelser til møder i henholdsvis marts og april 2019 samt et dokument fra 2016, der oplyser, at den mandlige ansøger har været medlem af Fatah siden 2000. Flygtningenævnet tillægger ikke disse dokumenter betydning. Flygtningenævnet har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på ovennævnte troværdigheds-vurdering og på den sene fremkomst af dokumenterne samt på det usandsynlige i, at den mandlige ansøger skulle blive tilsagt til et møde 10 år efter han blev løsladt betingelsesløst efter en tilbage-holdelse og efter myndighederne havde haft mulighed for at anholde den slægtning, som de ifølge ansøger forvekslede ham med på et tidligere tidspunkt. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon – trods vanskelige – ikke i sig selv er af en sådan ka-rakter, at disse forhold er asylbegrundende. På denne baggrund – og i øvrigt af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet – tiltræder nævnet, at ansøgerne ikke er afskå-ret fra at vende tilbage til Gaza, hvor de var registret hos UNWRA og i hvert fald i et tilfælde mod-tog bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2020/29/malc
