Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger samt børn fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører Shikhal-klanen, og er muslim fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Mogadishu frygter de personer fra al-Shabaab, der har dræbt hendes far. Disse personer ønsker videre, at hun skal gif-tes med en mand fra al-Shabaab. Videre har ansøgeren på vegne af sine døtre som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at de vil blive omskåret ved en tilbagevenden til Somalia. Endvidere har ansøge-rens ægtefælle på vegne af deres søn som asylmotiv henvist til, at han frygter, at sønnen vil blive tvangsrekrutteret til al-Shabaab. Slutteligt har ansøgeren gjort gældende, at hun frygter, at hendes børn som følge af de generelle forhold i Somalia vil blive slået ihjel af al-Shabaab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes far blev slået ihjel af al-Shabaab i 2006, fordi han var soldat for den somaliske hær. Da ansøgeren var fire år gammel kom al-Shabaab ind på den koranskole, hun gik på. Repræsentanterne fra al-Shabaab henvendte sig til hende og oplyste, at de ville slå hende ihjel på grund af hendes far, hvis hun var på skolen tre dage i træk. Fra hun var fire år boede hun hos sin mormor i Hiraan-provinsen, idet ansøgerens mor frygtede for ansøgeren, hvis hun blev i Mogadishu. Videre har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hvis de vender tilbage til Somalia, vil folk finde ud af, at hendes døtre ikke er omskåret. Ansøgeren frygter, at døtrene herefter vil blive udsat for mobning, ikke må lege med andre jævnaldrene børn, og at nogen vil forsøge at voldtage dem. Derudover frygter ansøgeren, at lokalbefolkningen vil tvinge døtrene til at blive omskåret, og at hun ikke kan beskytte dem herimod døgnet rundt. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med al-Shabaab. Der er herved lagt vægt på, at ansøge-ren har afgivet divergerende og flere påfaldende forklaringer omkring sit asylmotiv. Ansøgeren har således til sin asylsamtale [i sommeren] 2019 forklaret, at hun som 4-årig, da hun var i koranskole, på grund af sin fars forhold blev truet af al-Shabaab med at de ville slå hende ihjel, hvorefter hun flyttede fra Mogadishu og hjem til sin mormor i Hiraan regionen, hvor hun boede i en periode på omkring 12 år, og ikke oplevede problemer med al-Shabaab. Det forhold, at klageren i Flygtninge-nævnet har anført, at dette må bero på en tolkefejl, da det først var som 16 årig, at hun på koransko-len blev kontaktet af al-Shabaab og at de ville, at hun skulle tvangsgiftes, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at klagerens forklaring i sin asylsamtale blev spurgt indgående til sine svar herom og uddybede disse, samt efterfølgende godkendte referatet. Det forekommer usandsynligt, at al-Shabaab 27 år senere skulle have viden om klagerens eksistens og fortsat have et ønske om at efterstræbe hende. Der er herved også henset til, at ansøgerens mor og søster efter ansø-gerens egen forklaring blev boende i Mogadishu uden at opleve problemer med al-Shabaab. Flygt-ningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at der ved ansøgeren tilbagevenden til Somalia er en konkret og velbegrundet frygt for, at ansøgerens døtre vil være i risiko for omskæring. Det frem-går således af de foreliggende baggrundsoplysninger, at myndighederne i Somalia har forbudt om-skæring, og at al-Shabaab også er imod omskæring. Risikoen for omskæring beror således ikke på myndighederne eller andre magthavere, men på familiens og omgivelsernes forventninger og even-tuelle pres. Der er endelig henset til de foreliggende baggrundsoplysninger, hvorefter det er muligt for kvinder at modstå omskæring af deres døtre, og at det afhænger af moderens personlighed, om hun er i stand til at modstå et eventuelt psykologisk pres for omskæring. Både ansøgeren og dennes ægtefælle har begge i deres samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at de er meget imod om-skæring og at klageren aldrig vil tillade det, og at hun vil modsætte sig dette med alt, også hvis det ville gå ud over deres liv. Ansøgeren fremstår endvidere som en selvstændig kvinde med klare holdninger og må antages at være så ressourcestærk, at hun vil være i stand til at modstå et eventuelt pres også fra det omgivende samfund. Det kan heller ikke lægges til grund, at ansøgerens søn risikerer tvangsrekruttering til al-Shabaab. Der er herved henset til, at dette alene beror på ansøgeren og ansøgerens ægtefælles egen formodning og ikke understøttes af de foreliggende baggrunds-oplysninger, herunder Udlændingestyrelsens seneste rapport af marts 2017 om Somalia: ”South and Central Somalia Security Situation, al-Shabaab Presence, and Target Groups. Report based om in-terviews in Nairobi, Kenya, 3 to 10 December 2016. Flygtningenævnet finder på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger om ansøgerens hjemområde Mogadishu i det centrale Somalia, at de generelle sikkerhedsmæssige forhold i klagerens hjemområde ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder på oven-nævnte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig be-handling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2020/48/AMKJ
