soma202047

Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger samt tre børn fra Somalia. Ansøgeren indrejste i 2014 efter at være blevet opholdstilladelse på baggrund af sit ægteskab med sin herboende ægtefælle, der indrejste og søgte asyl i slutningen af 2012. Ansøgerens ægtefælle og parrets ældste datter, der blev født i begyndelsen af 2013, blev i 2013 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 af Udlændingestyrelsen. Ansøge-ren og ægtefællen fik i perioden fra 2015 til 2018 to døtre og en søn sammen. I 2017 traf Udlæn-dingestyrelsen afgørelse om inddragelse af ansøgerens ægtefælles og ældste datters opholdstilladel-se efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Sagen blev påklaget til Flygtningenævnet. I 2018 søgte ansø-gerens tidligere advokat asyl på vegne af ansøgerens og ægtefællens yngste børn. Flygtningenævnet hjemviste herefter ansøgerens ægtefælles og ældste datters inddragelsessag til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. I foråret 2019 traf Udlændingestyrelsen på ny afgørelse om inddragelse af ansøgerens ægtefælles og ældste datters opholdstilladelse efter § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen meddelte herefter ansøgeren og parrets tre yngste børn afslag på opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 7. I efteråret 2019 hjemviste Flygtningenævnet efter anmodning fra Udlændingestyrelsen på ny ansøgerens ægtefælles og ældste datters sag om inddragelse af deres opholdstilladelse efter § 7, stk. 2. I begyndelsen af 2020 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om forlængelse af ansøgerens ægtefælles og ældste datters opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af styrelsens afgørelse, at forlængelsen skete på grund af datterens tilknytning til Danmark og med henvisning til udlændingelovens § 26, idet styrelsen fandt, at ægtefællen ikke længere opfyldte be-tingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Udlændingestyrelsen har efterføl-gende forlænget ansøgerens og de yngste børns opholdstilladelser efter familiesammenføringsreg-lerne. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er somalisk statsborger fra Mogadishu. Han tilhører Hawiye klanen og underklanen Habagadiye. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer og har ikke i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Al-Shabaab, fordi han ikke lod sig hverve til bevægelsen, mens han gik i gymnasiet omkring 2013. Han har endvidere henvist til, at han frygter at hans døtre bliver omskåret, at døtrene vil blive voldtaget, eller at døtrene vil få den samme dårlige opvækst, som han selv havde i Somalia. Endelig har han henvist til ægtefællens konflikter, som han ikke har ønsket at forklare nærmere om. Ansøgeren har vedrørende konflikten med Al-Shabaab forklaret, at han blev opsøgt af Hasan, der var medlem af Al-Shabaab. Ansøgeren blev opsøgt i alt tre gange af Hasan, der gav ham mulighed for enten at slutte sig til bevægelsens militære del, den del af bevæ-gelsen, der likviderede folk, eller at blive spion for bevægelsen, eller sprænge sig selv i luften. An-søgeren blev senest opsøgt fire måneder inden sin udrejse af Somalia. Ansøgeren har om sin frygt for, at døtrene bliver omskåret, forklaret, at han og ægtefællen er modstandere af omskæring, men at der er tradition for omskæring i hans og ægtefællens familier. Flygtningenævnet bemærker vedrø-rende ansøgerens frygt for Al-Shabaab, at der ikke er grundlag for at antage, at Al-Shabaab skulle udsætte ansøgeren for overgreb som følge af, at han muligt i 2013 afslog at lade sig hverve til be-vægelsen. Nævnet lægger herved vægt på de generelle baggrundoplysninger om hvervning til Al-Saabaab sammenholdt med de konkrete meget begrænsede forsøg på at få ansøgeren til at tilslutte sig bevægelsen. Nævnet lægger endvidere en vis vægt på, at ansøgeren først søgte asyl efter flere års ophold i Danmark, og at han under behandlingen af asylsagen overvejede at frafalde ansøgnin-gen og rejse tilbage til Somalia. Ansøgeren kan således ikke antages at have haft nogen reel frygt for at blive udsat for overgreb ved en tilbagevenden til Somalia. For så vidt angår frygten for, at ansøgerens døtre skulle blive tvangsmæssigt omskåret ved en tilbagevenden til Somalia, bemærker Flygtningenævnet, at myndighederne i Somalia har forbudt omskæring, og at al-Shaabaab også er imod omskæring. Risikoen for omskæring beror således ikke på myndighederne eller andre magt-havere, men på familiens og omgivelsernes forventninger og eventuelle pres. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren og hans ægtefælle, der begge er imod omskæring, må anses for ressourcestærke personer, og at de vil være i stand til at modstå sådanne forventninger og eventuelt pres fra familien og det omgivende samfund. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse, at ansøgerens ægte-fælle (og ældste datter) vel har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, men at dette ikke er udtryk for, at ægtefællen vil være i risiko for overgreb ved en eventuel tilbageven-den til Somalia, idet tilladelsen udelukkende beror på, at deres ældste datter har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at Udlændingestyrelsen har fundet, at opholdstilladelsen ikke kan inddra-ges, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. I den hypotetiske situation, at ansøgeren og de tre yngste børn ikke længere har opholdstilladelse i Danmark, men skal udrejse af landet, må det lægges til grund, at ansøgerens ægtefælle vil kunne rejse til Somalia uden at risikere overgreb der, og at hun også vil udrejse, således at familien kan forblive samlet. Ved vurderingen af, om døtrene risikerer omskæring, må der således tillige lægges vægt på, at ansøgerens ægtefælle kan rejse til Somalia. Flygtningenævnet finder således, at der ikke er reel risiko for, at [navne på de to yngste døtre] ud-sættes for omskæring ved en tilbagevenden til Somalia, og der er ikke nogen velbegrundet frygt herfor. Flygtningenævnet finder således, at det ikke kan antages, at ansøgerne risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en eventuel tilbagevenden til Somalia. De generelle forhold i Somalia er heller ikke af en sådan karakter, at ansøgerne kan meddeles opholdstilladelse med henvisning hertil. Flygtningenæv-net stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma 2020/47/MNR