Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger Rusland. Indrejst i 2019. .Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk russer og kristen ortodoks af trosretning fra Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har været i kontakt med flere antikommunistiske organisationer. Derudover har ansøgeren under sin studietid udtalt sig kritisk om det kommunistiske regime, og han har i 2012, 2013 og 2014 deltaget i demonstrationer i Moskva. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter, at han vil blive fængslet uretmæssigt eller slået ihjel, idet han er efterstræbt af Viktor Nikolajevitj Khmarin, som er en god ven af Vladimir Putin. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren blandt andet oplyst, at han er i et modsætningsforhold til Viktor Nikolajevitj Khmarin, som er en god ven af Vladimir Putin. Ansøgeren begyndte at omgås Khmarin i 1970’erne under deres jurastudie, under hvilket Khmarin blev ven med Putin. Ansøgeren kendte også Putin personligt under jurastudiet. Som følge af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund og sin bekendtskabskreds bestående af magtfulde personer er ansøgeren kommet i besiddelse af vigtige informationer om inden- og udenrigsefterretningstjenesterne i Rusland. Både Vladimir Putin og Viktor Nikolajevitj Khmarin betragter ansøgeren som deres ideologiske fjende. Ansøgeren har således som advokat ført sager for kendte dissidenter. Han har endvidere opholdt sig i England i en længere årrække, hvor han har suppleret sin juridiske uddannelse. Ansøgeren har modtaget trusler ved forskellige lejligheder fra 1998 til sommeren 2019. Han blev [i vinteren 2015/2016] uretmæssigt idømt fængselsstraf i forbindelse med et overfald orkestreret af Khmarin. To mænd på 35 og 40 år overfaldt ansøgeren i hans sommerhus, og ansøgeren, der da var 68 år, forsvarede sig blot. Han blev idømt 4 års fængsel, som i ankesagen blev nedsat til fængsel i 3 år og 10 måneder. Størstedelen af straffen blev afsonet i Sibirien. Han blev under afsoningen udsat for provokationer. Det var hans indtryk, at myndighederne derved forsøgte at få ham dømt for andre forhold for at kunne forlænge fængslingen. Under afsoningen fik han oplyst af en anden indsat – en tidligere KGB oberst – at det var Khmarin som stod bag ansøgerens straffesag. Under et møde med Khmarin i sommeren 2019 fremlagde ansøgeren et brev om mangler ved det russiske retssystem, hvilket brev han ønskede overleveret til Putin, hvilket førte til, at Khmarin og en person med tilknytning til ham, udsatte ansøgeren for trusler. Flygtnin-genævnet lægger i lighed med Udlændingestyrelsen i alt væsentligt ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder imidlertid af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke har sand-synliggjort, at han er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet finder således, at det alene beror på ansøgerens egne ubekræftede formodninger, at han er efterstræbt af myndigheder og magtfulde personer i Rusland som følge af sine holdninger til og sin viden om forholdene i Rusland. Det findes herunder ikke sandsynliggjort, at dommen afsagt over ansøgeren og hans efterfølgende afsoning heraf i Sibirien – uanset baggrundsoplysninger om korruption m.v. i retssystemet i Rusland – er en følge af hans modsætningsforhold til Viktor Nikolajevitj Khmarin eller andre. Nævnet bemærker, at ansøgeren ikke har oplyst om andre fysiske overgreb i Rusland end overfaldet i hans sommerhus. Nævnet finder endvidere, at trusler mod ansøgeren fremsat navnlig i årene omkring 2000 blandt andet i forbindelse med, at ansøgeren som advokat har ført sager for dissidenter, må anses som afsluttede forhold. For så vidt angår øvrige trusler findes disse ikke at have en karakter og intensitet, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren som anført ikke har oplyst om andre fysiske overgreb i Rusland end overfaldet i sommerhuset. Nævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren problemfrit har fået udstedt russisk udenrigspas [i sommeren] 2009 og [foråret] 2014, og at ansøgeren udrejste på sit eget ægte pas fra lufthavnen i Moskva [i sommeren] 2019. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. : rusl/2020/17
