Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og fra Esfahan, Iran. Ansøgeren er født muslim, men konverteret til Jehovas Vidner. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er konverteret til Jehovas Vidner, at hans mor er blevet anklaget for spionage og de generelle forhold i Iran. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans forældre er Jehovas vidner, og at ansøgeren gennem sine forældre fattede interesse for Jehovas Vidner i Iran. Ansøgeren og hans familie tog i 2017 til Armenien, og det var i særdeleshed i Armenien, at ansøgeren begyndte at undersøge Jehovas Vidner. Efter at ansøgerens forældre vendte tilbage til Iran fra Armenien, begyndte ansøgerens mor at missionere overfor venner og bekendte. Videre har ansøgeren oplyst, at hans mor i 2019 blev tilbageholdt af den iranske efterretningstjeneste, og anklaget for at have handlet mod den nationale sikkerhed. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han i Iran vil blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste, men at ansøgeren grundet sin religiøse overbevisning vil nægte dette. Ved en tilbagevenden til Iran frygter ansøgeren den iranske efterretningstjeneste og det iranske regime, idet ansøger er konverteret til Jehovas Vidner, hvor det ikke er tilladt at bære våben. Ansøgeren har oplyst, at han derfor vil nægte militærtjeneste, og at der vil derved vil være en risiko for at ansøgerens religiøse overbevisning vil blive afsløret for de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgerens konvertering til Jehovas Vidner er reel, idet forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet henviser herved til de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har endvidere blandt andet lagt vægt på, at familien ifølge ansøgerens brors forklaring for Flygtningenævnet allerede i 2012 – altså før familien fik interesse for Jehovas Vidner – forsøgte at få visum med henblik på at skaffe hele familien opholdstilladelse i Danmark, og ansøgeren har bekræftet, at familien i årene op til udrejsen til Armenien forgæves havde forsøgt at komme til Danmark. Endvidere har ansøgeren forklaret, at hans mor er født muslim, selv om ansøgerens mor under en samtale med ansøgeren på WhatsApp siger, at hun er kurder og yarsan. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgerens udrejse af Armenien til Danmark var nøje planlagt, idet ansøgerens bror for Flygtningenævnet har forklaret, at den advokat, som ansøgerens mor havde søgt rådgivning hos, havde anbefalet dem at søge optagelse på en sprogskole i Danmark for derved at opnå visum til Danmark. Ansøgeren har heller ikke for Flygtningenævnet på overbevisende måde kunnet redegøre for sine bevæggrunde og refleksioner i forbindelse med sit ønske om at konvertere. Endvidere har ansøgeren svækket sin generelle troværdighed ved at fremlægge tilsigelser til hans bror og mor til afhøringer hos efterretningstjenesten, der vurderes at være falske. Det forhold, at ansøgeren har udvist et vist kendskab til Jehovas Vidner, kan ikke føre til en anden vurdering. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren var under 18 år under samtalerne hos Udlændingestyrelsen, hvilket på baggrund af ovenstående ikke kan føre til en anden vurdering. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2020/60/SELS
