Nævnet meddelte i august 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt yarsan fra Eslamabad-e Gharb, Kermanshah, Iran. An-søgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbage-venden til Iran, frygter at blive fængslet eller henrettet af det iranske regime, fordi han har uddelt løbesedler for Komolah-partiet. Ansøgeren er efter sin indrejse i Danmark konverteret til kristen-dommen. Den [Efteråret] 2017 blev ansøgeren døbt i [By] Kirke. Ansøgeren har siden deltaget i gudstjenester og andre kristne aktiviteter, herunder sommerlejre og pilgrimsvandringer. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans familie i Iran er bekendt med hans konvertering, og at de har reageret negativt, herunder særligt ansøgerens far, som har udtalt, at han ikke længere anser ansøgeren for sin søn. Ansøgeren har forklaret, at han første gang mødte kristendommen julen 2015, da han holdt jul i et kristent bofællesskab, som han stadig besøger. Herefter begyndte han at gå i kirke sammen med et kristent par, der fortalte om kristendommen, og i 2017 mødte han [A], og det var mødet med hende, der overbeviste ham om, at han ville konvertere. Han har stadig kontakt med [A] og deltager sammen med hende i kristne aktiviteter i et menighedshus. Ansøgeren, der nu bor i [By], deltager i ugentlige gudstjenester, og mens han gennem 3 år boede på Kærshovedgaard, deltog han en gang ugentligt i kristendomsundervisning, en gang ugentligt i gudstjenester, fejrede de kristne højtider og har deltaget i andre kristne aktiviteter. Ansøgeren er blevet døbt den [Efterår] 2017. Ansøgeren har demonstreret et kendskab til kristendommen og til biblen og har redegjort for sine overvejelser i forbindelse med konvertering og sin indre overbevisning. Uanset ansøgerens interesse for kristen-dommen fremstår, som om den først er opstået umiddelbart efter Flygtningenævnets afslag på op-holdstilladelse den [Vinter] 2017, finder Flygtningenævnet, at ansøgerens konvertering fremstår reel. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse.” [Iran/2020/54/MIMA]
