Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren har oplyst at være etnisk araber og sunni-muslim fra [område], [område], Syrien. Ansøgeren har videre oplyst, at hun er statsborger i Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hun vil blive tvangsrekrutteret til PKK. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at PKK opsøgte ansøgerens far efter, at ansøgerens brødre var flygtet ud af Syrien, og at de fortalte ham, at de ville have ansøgeren. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at hendes far er eftersøgt af de syriske myndigheder, fordi han har hjulpet ansøgerens tre brødre ud af Syrien. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes far ad to omgange er blevet tilbageholdt og afhørt af de syriske myndigheder i tre dage i 2015. Flygtningenævnet kan – i lighed med Udlændingestyrelsen og af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen – ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun er syrisk statsborger, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at de af ansøgeren fremlagte syriske dokumenter – herunder civilregistreringsattest, familieregistreringsattest, vielsesattest, fødselsattest, familiebog og ægteskabskontrakt – af Nationalt ID-center er vurderet til med en vis sandsynlighed at være falske. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens fars forældre og seks søskende alle er registreret som irakiske statsborgere i det danske udlændingeregister. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forældre under deres asylsagers behandling har forklaret divergerende på en række centrale punkter om de forhold, der vedrører statsborgerskabet. Ansøgerens far har blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt han havde et syrisk pas eller ej, og om hans forældre var irakiske statsborgere eller statsløse. Ansøgerens mor har blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt de syriske dokumenter blev stjålet eller ej, og om hun havde en fødselsattest eller ej. Endelig finder nævnet, at det svækker ansøgerens troværdighed vedrørende spørgsmålet om statsborgerskab, at hun til brug for asylsagens behandling har fremsendt ID-dokumenter vedrørende helt andre personer, hvis tilknytning til ansøgeren er uoplyst. Da det fremgår af den irakiske statsborgerskabslovs artikel 3, litra a, at en person skal anses som iraker, hvis vedkommende har enten en irakisk far eller irakisk mor, uanset om vedkommende er født på irakisk territorium eller ej, lægger nævnet – der finder, at ansøgerens far skal anses som iraker – endvidere til grund, at ansøgeren er irakisk statsborger. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren skal vurderes asylretligt i forhold til Irak. Da ansøgeren ikke – ud over oplysningen for Flygtningenævnet om frygten for ansøgerens fars fjender i Irak, hvilken frygt ikke er nærmere konkretiseret – har oplyst om konflikter i Irak, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2020/29/ACA
