Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak og en kvindelig statsborger angiveligt fra Syrien samt to mindreårige børn fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:Den mandlige ansøger har oplyst at være etnisk araber og sunni-muslim fra [område], [område] Syrien. Den mandlige ansøger har videre oplyst, at han er født statsløs, men at han har opnået statsborgerskab i Syrien. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller været politisk aktiv i øvrigt. Den kvindelige ansøger har oplyst at være etnisk araber og sunni-muslim fra [område], [område], Syrien. Den kvindelige ansøger har videre oplyst, at hun er statsborger i Syrien. Hun har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller været politisk aktiv i øvrigt. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter overgreb fra de syriske myndigheder og PKK, der vil rekruttere deres børn. De frygter endvidere fjender til den mandlige ansøgers far i Irak. Den mandlige ansøger har til støtte for asylmotivet oplyst, at han i 2014 omkring tre måneder efter sine sønners udrejse af Syrien blev indkaldt til afhøring hos sikkerhedspolitiet og beskyldt for at have hjulpet sønnerne med udrejsen. Han blev tilbageholdt tre dage, udsat for vold og løsladt på betingelse af, at han ikke forlod [område]. 5-6 dage senere blev han på ny opsøgt af myndighederne og tilbageholdt tre dage og løsladt under samme omstændigheder. Omkring 10 dage senere blev han igen kontaktet af myndighederne, der i et brev pålagde ham at kontakte afdeling 285, der administrerer statens sikkerhed i Damaskus. Han forsøgte herefter at gå under jorden, da han var overbevist om, at myndighederne ville slå ham ihjel. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv henvist til denne myndighedsforfølgelse af den mandlige ansøger. Ansøgerne har til støtte for asylmotivet herudover oplyst, at PKK to eller tre gange i 2014 opsøgte familien på deres bopæl og forsøgte at rekruttere deres datter – idet sønnerne var udrejst – hvilket medførte, at datteren flyttede hen til sin mors moster. PKK opsøgte også den mandlige ansøgers forretning. Flygtningenævnet kan – i lighed med Udlændingestyrelsen og af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen – ikke lægge ansøgernes forklaringer om, at de er syriske statsborgere, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at de af ansøgerne fremlagte syriske dokumenter – herunder civilregistreringsattest, familieregistreringsattest, vielsesattest, fødselsattest, familiebog og ægteskabskontrakt – af Nationalt ID-center er vurderet til med en vis sandsynlighed at være falske. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forældre og seks søskende alle er registreret som irakiske statsborgere i det danske udlændingeregister. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerne under asylsagens behandling har forklaret divergerende på en række centrale punkter om de forhold, der vedrører der statsborgerskab. Den mandlige ansøger har blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt han havde et syrisk pas eller ej, og om hans forældre var irakiske statsborgere eller statsløse. Den kvindelige ansøger har blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt ansøgernes dokumenter blev stjålet eller ej, og om de havde en fødselsattest eller ej. Endelig finder nævnet, at det svækker ansøgernes troværdighed vedrørende spørgsmålet om statsborgerskab, at de til brug for asylsagens behandling har fremsendt ID-dokumenter vedrørende helt andre personer, hvis tilknytning til ansøgerne er uoplyst. For så vidt angår den kvindelige ansøger finder Flygtningenævnet, at hun fremstår uidentificeret. For så vidt angår den mandlige ansøger lægger Flygtningenævnet i lighed med Udlændingestyrelsen til grund, at han – navnlig som følge af de anførte oplysninger om hans familiemedlemmers statsborgerskab – er irakisk statsborger. Da det fremgår af den irakiske statsborgerskabslovs artikel 3, litra a, at en person skal anses som iraker, hvis vedkommende har enten en irakisk far eller irakisk mor, uanset om vedkommende er født på irakisk territorium eller ej, lægger nævnet endvidere til grund, at ansøgernes børn er irakiske statsborgere. Da ansøgerne – bortset fra oplysningen for Flygtningenævnet om frygten for den mandlige ansøgers fars fjender i Irak, hvilken frygt ikke er nærmere konkretiseret – alene har oplyst om konflikter i Syrien, finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2020/28/ACA
