Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Irak. Indrejst senest i 2017. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra [by], Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin bror [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hun er udrejst to gange af Irak uden sin brors, [A], kendskab og viden, hvilket i hans øjne er uacceptabelt. Ansøgeren udrej-ste for første gang i 2013, idet hun tog til Danmark for at indgå ægteskab med sin nuværende ægte-fælle [B]. Ansøgeren blev efterfølgende familiesammenført med [B]. [A] kendte ikke til ansøgerens udrejse, idet han ville have forhindret ansøgeren heri. Senest i 2016 tog ansøgeren til Irak sammen med sin ægtefælle. Ansøgeren tog til Irak for at besøge sin mor, der var syg. Efter to uger opstod der en konflikt mellem [B] og [A], idet [A] var vred over, at ansøgeren ikke var tildækket. [A] tog ansøgerens dokumenter og pas, så hun ikke kunne udrejse af Irak. [A] forbød ligeledes ansøgeren at forlade bopælen. [B] tog tilbage til Danmark, og først efter et år og fire måneder lykkedes det ansø-geren at finde sit pas, hvorefter hun udrejste af Irak, mens [A] var til en begravelse. I Danmark er ansøgeren blevet kontaktet af sin søster, som har oplyst, at [A] har truet med, at han vil slå ansøge-ren ihjel. Ansøgeren indgav på den baggrund ansøgning om asyl. Ansøgeren har i forbindelse med sin indrejse [vinteren] 2017 forklaret, at årsagen til, at hun ikke var vendt hjem var: graviditet, abort, dårlig ryg og at Erbil lufthavn var lukket. Hun har i ”ansøgning om at opholdstilladelse på asyl og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet” modtaget [vinteren] 2017 anført ”min bror har haft en konflikt med min mand under besøget i Irak – grundet en abort af min foster.” Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen oplyst, at hun ikke har været gravid og ikke har aborteret. Hun har bekræftet, at oplysningerne var usande. Da ansøgeren har bekræftet, at hun tidligere har givet urigtige oplysninger til de danske myndigheder, er hendes troværdighed svækket. Da hun i 2017 ikke har forklaret om sin konflikt med sin bror, [A], da hun til Udlændingestyrelsen har oplyst, at hendes bror ikke sagde noget, da hun udrejste i 2013, da hun har været i Irak i 2015, blandt andet på familiebesøg, og da hun frivilligt tog ophold hos sin bror i 2016, har hun ikke sandsynliggjort, at hun ved tilbagerejse til Irak vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/24/CABV