Nævnet meddelte i september 2020 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og afghansk statsborger fra Kashan, Iran. Ansøgeren har angivet at være kristen af trosretning. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har senest som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter forfølgelse eller overgreb af de afghanske myndigheder, da han er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren frygter desuden, at han vil blive slået ihjel af sin familie eller andre fremmede muslimer, der kender til hans konversion fra islam til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at konversion fra islam til kristendommen i Afghanistan er en lovovertrædelse, der straffes med døden. Ansøgeren har videre oplyst, at selv hvis han vil forsøge at skjule sin kristne overbevisning efter en udsendelse til Afghanistan, vil han ikke kunne være i stand til dette, da han har fået lavet en tatovering, hvori der indgår kristne symboler. Han har ydermere oplyst, at tatoveringen ikke er muligt at skjule, og at ansøgeren derfor hurtigt kan identificeres som kristen. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han har deltaget i et interview [på en tv-kanal], hvor han har fortalt om sine overvejelser bag konversionen, og at han har delt sit interview på sin Facebook-profil sammen med andre opslag omkring kristendommen. Han har herefter modtaget dødstrusler via Facebook fra fremmede mennesker, særligt afghanere. Ansøgeren har videre oplyst, at han frygter at blive slået ihjel af sin familie, hvis de finder ud af, at han er konverteret til kristendommen, da hans familie er meget religiøs. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan lægge ansøgerens forklaring om sit nye asylmotiv til grund. Flertallet kan således lægge til grund, at ansøgeren efter sin indrejse i Danmark er konverteret til kristendommen, og at konverteringen er reel. Flertallet har herved navnlig lagt vægt på det indtryk, som ansøgeren har givet under forklaringen for Flygtningenævnet, om den indre afklaringsproces, som ansøgeren har gennemgået under opholdet i Danmark. Flertallet har endvidere blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren ifølge fremlagte udtalelser såvel inden som efter sin dåb har deltaget i gudstjenester og andre kristne aktiviteter, ligesom ansøgeren er under oplæring som kirketjener. Der er tillige lagt vægt på, at ansøgeren har været åben om sin konversion på sociale medier og i den forbindelse har deltaget i en tv-udsendelse, der via Youtube har kunnet ses over hele verden, herunder i Afghanistan, ligesom ansøgeren troværdigt har forklaret om, hvordan han blandt andet fortæller kolleger på byggepladsen om kristendommen. Flertallet har tillige lagt vægt på de udtalelser, der er fremlagt fra ansøgerens tidligere kærestes familie og hans tidligere opholdssted. Herefter, og da ansøgeren har forklaret, at han åbenlyst vil fortsætte sine kristne aktiviteter ved en tilbagevenden til Afghanistan, og sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for konvertitter i Afghanistan, har ansøgeren sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2020/36/EHD
