Nævnet stadfæstede i juli 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, fra en mandlig statsborger fra Syrien, der var meddelt flygtningestatus i Grækenland. Sagen blev behandlet på formandskompetencen. Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at sagen skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for anerkendte flygtninge i Grækenland, herunder muligheden for indkvartering.Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet og efter at have konstateret, at det ville være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Grækenland, hvorfra han ikke risikerede refoulement, og henvisning til Grækenlands internationale forpligtelser, udtalte Flygtnin-genævnet blandt andet: ” Flygtningenævnet finder, at det vil være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Grækenland, hvor klageren tillige vil være beskyttet mod refoulement. Det bemærkes herved, at klageren har opnået international beskyttelse i Grækenland, der som medlem af EU er omfattet af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 19, stk. 2, og som har tiltrådt Flygtningekonventionen, herunder efterlevelse af non-refoulement-princippet som anført i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1. For så vidt angår spørgsmålet om de gene-relle forhold for udlændinge med opholdstilladelse i Grækenland finder nævnet, at en afvisning af klageren ikke vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og som omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, ligesom nævnet finder, at klagerens person-lige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i fornødent omfang. Tilsvarende finder Flygtninge-nævnet, at de generelle sociale og økonomiske forhold for flygtninge med konventionsstatus i Græ-kenland – skønt svære – i sig selv ikke er på et så uacceptabelt niveau, at klageren efter Flygtninge-nævnets praksis ikke kan henvises til at tage ophold i Grækenland som første asylland. Det bemær-kes herved, at det af det foreliggende baggrundsmateriale, herunder blandt andet af AIDAs rapport ”Country Report: Greece – 2017 Update”, fra februar 2018, og US Department of States rapport ” Country Reports on Human Rights Practices 2017 – Greece”, fra januar 2018, at flygtninge har samme ret til arbejde som græske statsborgere, om end det i praksis kan være svært at finde job på grund af sprogproblemer og en høj arbejdsløshed. Endvidere har flygtninge samme ret til social bistand og til lægebehandling som græske statsborgere. For så vidt angår den af Dansk Flygtninge-hjælp fremlagte e-mailkorrespondance af 14. juli 2020 med DRC Greece, bemærker Flygtninge-nævnet, at oplysningerne heri viser, at forholdene for anerkendte flygtninge i Grækenland er meget vanskelige, hvilket også fremgår af Flygtningenævnets baggrundsmateriale. Som anført ovenfor finder Flygtningenævnet ikke, at forholdene er af en sådan karakter, at Grækenland generelt ikke kan tjene som første asylland, og oplysningerne fra DRC Greece ændrer ikke herved. Flygtninge-nævnet finder ikke, at klageren har oplyst om konkrete omstændigheder vedrørende opholdet i Grækenland eller om personlige forhold, der kan føre til en ændret vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt Grækenland kan tjene som første asylland for klageren. Nævnet har lagt vægt på, at klage-ren efter nævnets vurdering ikke kan anses for at være ganske særligt sårbar. Ved vurderingen heraf har nævnet hovedsageligt lagt vægt på, at klageren er 22 år gammel og ikke har nogen helbreds-mæssige problemer udover åndedrætsbesvær og tandpine. Klagerens oplysninger om, at han havde det psykisk dårligt i Grækenland kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet bemærker i øvrigt, at klagerens psykiske helbredstilstand ikke er nærmere underbygget eller dokumenteret over for nævnet. Nævnet bemærker derudover, at nævnet forudsætter, at Udlændingecenter Nordsjælland forud for en udsendelse af klageren underretter de græske myndigheder om relevante helbredsmæs-sige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil. Det forhold, at klageren har et herboende fami-liemedlem, sin bror, kan heller ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke foreligger et afhæn-gighedsforhold mellem klageren og hans familiemedlem i Danmark, som gør, at hans ansøgning om asyl bør tillades indgivet i Danmark. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” §29b-Græ/2020/2/IMBS
