Nævnet meddelte i oktober 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Sbeneh, Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015, og at hun [i foråret] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Afgørelsen omfattede ligeledes klagerens tre børn. [I begyndelsen af] 2019 ændrede Udlændingestyrelsen opholdsgrundlaget for klagerens børn, således at de fik opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Klageren har [i efteråret] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hun vil blive slået ihjel af myndighederne grundet sit efternavn, sit tilhørsforhold til klanen [x], og fordi hun stammer fra byen Sbeneh. Klageren har endvidere henvist til de generelle forhold i Syrien som følge af krigen. Klageren har til støtte herfor oplyst, at [x]-klanen er efterlyst, og at personer fra Sbeneh forsvinder eller bliver taget ved kontrolposter af de syriske myndigheder, hvilket er sket for klagerens morbror, svoger, fætter, veninde, fætter og fætterens søn, der alle bor i byen. Årsagen hertil er, at der har været demonstrationer og kampe i Sbeneh. Myndighederne har endvidere ransaget klagerens bopæl, mens klageren ikke var hjemme, samt bombet klagerens families butik og bopæl. Efter indrejsen i Danmark har klageren fået at vide af sin nabo, at det syriske politi har opsøgt klagerens bopæl og fortalt naboen, at de leder efter klageren. Politiet oplyste endvidere, at de vil tage klageren og familien ved grænsen, hvis de vender tilbage til Syrien. Endelig har klageren henvist til, at Flygtningenævnet ved flere afgørelser har givet syriske kvinder med nære familiemedlemmer i Danmark og med reel risiko for tilbageholdelse og afhøring ved en tilbagevenden til Syrien opholdstilladelse efter udlændingeloven § 7, stk. 1, eller stk. 2. Klageren mener derfor også, at hun bør meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven § 7, stk. 1, eller stk. 2. Klageren har videre anført, at hendes ægtefælle og tre børn alle har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor også hun bør blive meddelt opholdstilladelse som konsekvens heraf. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun skulle være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, på grund af individuelle konflikter i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at myndighederne i Syrien har spurgt efter klageren efter hendes udrejse. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren til Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun ikke har nogen individuelle konflikter i Syrien, og at hendes efterfølgende forklaring herom er udbyggende, divergerende og usandsynlig. Klageren har i brev [fra efteråret] 2019 anført, at hendes nabo i Syrien for få dage siden havde fortalt hende, at det syriske politi havde været på hendes bopæl og spurgt efter klageren og resten af hendes familie, og at de ledte efter dem. For Flygtningenævnet har klageren i første omgang forklaret, at det var en hjemløs, der havde lejet en af hendes brødres lejlighed, der have fortalt, at myndighederne havde spurgt efter familien, og senere har klageren forklaret, at hendes naboer i Syrien har oplyst, at myndighederne har spurgt efter klageren og hendes familie, og at husene i det område, hvor de boede, var bombet, og at klagerens hus var væk, men at der stadig boede naboer i ruinerne. Flygtningenævnet finder endvidere, at det ikke forekommer sandsynligt, at de syriske myndigheder skulle opsøge klageren i 2019, når henses til, at klageren udrejste af Syrien [i sommeren] 2014, og at hun til Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun ikke har haft personlige konflikter i Syrien, herunder med myndighederne. Flygtningenævnet finder endvidere efter de foreliggende oplysninger, at det forhold, at hendes ægtefælle angiveligt har forladt en stilling som vagt i et ministerium to måneder inden udrejsen, har en sådan karakter og intensitet, også i lyset af de generelle forhold i Syrien i perioden, at det ikke er sandsynligt, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, herunder henset til, at familien, herunder klagerens mand have opholdt sig i Syrien i flere måneder, efter at han holdt op som vagt, og at han ikke kan anses for at have været profileret. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan opnå konsekvensstatus som følge af klagerens ægtefælles opholdstilladelse, bemærker Flygtningenævnet, at klageren ikke som konsekvens af, at hendes ægtefælle er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, kan meddeles konsekvensstatus efter denne bestemmelse henset til, at ægtefællen fik opholdstilladelse [i begyndelsen af] 2016, i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, allerede henset til, at klageren [i foråret] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, og at klageren først [i efteråret] 2019 har søgt om statusændring. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan opnå konsekvensstatus som følge af klagerens tre børns opholdstilladelse bemærker Flygtningenævnet, at klagerens tre børn, der er indrejst sammen med klageren [i begyndelsen af] 2019, har fået ændret deres opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. Flygtningekonventionens artikel 1D, 2. pkt. som følge af, at Flygtningenævnet har ændret praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra UNRWA området i Syrien, Libanon og Vestbredden. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende omstændigheder – navnlig med henvisning til princippet om familiens enhed jf. UNHCR’s Handbook kapitel 6 - at klageren skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af de tre børns opholdstilladelse efter samme bestemmelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren som konsekvens af hendes tre børns status som konventionsflygtning i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. artikel 1D, 2. pkt., meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2020/74/CARA
