Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark den [Efteråret] 2016 og at hun den [Efteråret] 2019 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har den [Vinteren] 2020 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun på nuværende tidspunkt er politisk aktivist på Facebook. Klageren har endvidere henvist til, at hendes forældre samt fire brødre er blevet meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte for sin ansøgning om asyl i første række henvist til, at hun frygter at blive anholdt, udsat for tortur samt at blive voldtaget af syriske myndighedspersoner. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at der ikke er menneskerettigheder og demokrati i Syrien, og at hun vil være stillet ringere i sundhedsvæsnet, fordi hun kommer fra bydelen Hajar al Aswad. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun er efterstræbt af de syriske myndigheder, idet hele hendes familie er forfulgt, og at de er registret hos de syriske myndigheder, da hendes brødre har unddraget sig militærpligt. Klageren har i den forbindelse oplyst, at hendes far i slutningen af 2013 eller i starten af 2014 var fængslet i otte til ni dage. Han blev løsladt, efter at hendes bror, Firas, betalte bestikkelsespenge. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nævnet har lagt vægt på, at klageren under oplysnings- og motivsamtalen [Foråret] 2019 oplyste, at hun ikke havde personlige konflikter med de syriske myndigheder, ligesom hun udrejste legalt af Syrien [Vinteren] 2014 på grundlag af et pas udstedt af de syriske myndigheder [Efteråret] 2014, og i øvrigt ikke mens hun opholdt sig i Syrien har været udsat for overgreb fra de syriske myndigheders side, endsige har været tilbageholdt. Oplysningerne om den tilbageholdelse, der har fundet sted af klagerens far, og baggrunden herfor i form af hendes brødres unddragelse af militærtjeneste kan ikke føre til en anden vurdering. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at klageren har oplyst, at hun kun havde mulighed for at udrejse, fordi der blev betalt bestikkelse. Klagerens ikke nærmere underbyggede udsagn om, at hun har været politisk aktiv på Facebook og har udtalt sig imod styret i Syrien, har ikke en karakter, der indebærer, at klageren på dette grundlag har sandsynliggjort et behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Den omstændighed, at klageren er sunni-muslim, og at tilhængerne af det syriske regime er alawitter, er ikke et forhold, der i sig selv kan føre til asyl. Oplysningerne om klagerens kroniske bløder-sygdom og klagerens frygt for, at hun ikke vil kunne få behandling herfor i det syriske sundhedsvæsen, er ikke forhold, der hører under anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/68/MIMA
