Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Aleppo og [en anden by i] Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015, og at hun [i vinteren 2015/2016] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun er i nær familie med militærunddragere. Klageren har videre oplyst, at hun risikerer overgreb i strid med EMRK artikel 3, idet det syriske regime har registreret klageren, som følge af at klagerens to brødre ikke dukkede op. Klageren har herom oplyst, at hun og hendes yngre bror skulle til eksamen, hvorfor de tog til Aleppo med deres far. Da de havde opholdt sig i lejligheden i omkring 2 uger, opsøgte nogle mænd fra sikkerhedstjenesten klagerens bopæl, og spurgte efter hendes to ældre brødre som de ville have i militærtjeneste, da de var blevet indkaldt. Klagerens ene bror, [A], er aldrig kommet tilbage efter en orlov fra militærpolitiet, klagerens anden bror, [B], er udeblevet fra sin værnepligt. Klageren og hendes familie sagde til politiet, at de ikke vidste, hvor brødrene var – hvortil betjentene svarede, at de skulle finde dem, ellers ville betjentene tage klageren og hendes bror. Der var flere betjente, og de gav klagerens far én uge til at til at få fat på sine sønner. To dage efter sikkerhedstjenestens besøg, rejste klageren og hendes familie tilbage til [byen]. Klager har ikke efterfølgende været tilbage i Aleppo. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger er der ikke risiko for, at familiemedlemmer til mænd, der er udeblevet fra militærtjeneste eller deserteret, vil være i risiko for asylbegrundende overgreb, med mindre der er tale om profilerede personer. Der er ikke grundlag for at antage, at klagerens brødre er særligt profilerede. Uanset at de syriske myndigheder i forbindelse med, at de spurgte efter klagerens brødre, truede med at tage klageren og dennes lillebror i stedet, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke i dag kan anses for at være særligt profileret i forhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på den tid, der er forløbet siden udrejsen, og på det store antal syrere, der i mellemtiden er flygtet blandt andet for at undgå militærtjeneste. Der er derfor ikke grund til at antage, at klageren måtte være særligt profileret i forhold til de syriske myndigheder, og at hun af den grund risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at klagerens ene hjemby, […], nu er under tyrkisk administration, kan ikke føre til, at klageren kan anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, idet der er tale om forhold, der blot medfører, at klageren fortsat må anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2020/65/MME
