Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Gaza samt hendes to medfølgende børn. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk arabisk palæstinenser fra Rafah, Gaza. Ansøgeren har været aktiv for Fatah-bevægelsen siden 2006, hvor hun har udført humanitært arbejde. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af repræsentanter for Hamas-bevægelsen, idet hun har været politisk aktiv for Fatah-bevægelsen. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af ægtefællens familie, idet familien har truet ansøgeren telefonisk ved flere lejligheder. Endelig har ansøgeren henvist til de generelle forhold i Gaza, idet der er mangel på elektricitet, fødevarer og sikkerhed, og idet Israel jævnligt bomber i Gaza. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende sin frygt for Hamas, har ansøgeren oplyst, at hun blev medlem af Fatah-bevægelsen, da hun startede på universitetet omkring slutningen af 2006. I 2007 begyndte ansøgeren at udføre humanitært arbejde for elevrådet på universitetet, som var støttet af Fatah-bevægelsen. Arbejdet bestod i at dele penge ud til dårligt stillede medstuderende. Finansieringen blev sat i stand med hjælp fra Fatah-bevægelsens ungdomsorganisation samt bidrag udefra. Nogle måneder efter, at ansøgeren påbegyndte sit arbejde for Fatah-bevægelsen, begyndte hun at modtage trusler fra Hamas. Hamas krævede, at ansøgeren ophørte med sit arbejde for Fatah-bevægelsen, og ansøgeren blev truet på livet. Ansøgeren blev bange, men hun reagerede ikke på truslerne og fortsatte sit humanitære arbejde. Da ansøgeren blev færdig med universitetet i 2008, forsatte hun sine aktiviteter for Fatah-bevægelsen og arbejdede som frivillig for bevægelsen frem til 2013, hvor hun blev gift. Arbejdet bestod i at dele mad og andre forsyninger ud til fattige familier, hverve medlemmer, samt dele løbesedler ud ved særlige lejligheder. I perioden 2007-2013 modtog ansøgeren kontinuerligt trusler fra Hamas, herunder dødstrusler. Ansøgeren har endvidere modtaget to indkaldelser til samtaler hos Hamas, som hun har ignoreret. I 2014 blev ansøgeren pålagt husarrest af Hamas, hvorfor ansøgeren og hendes ægtefælle planlagde deres fælles udrejse af Gaza. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende sin frygt for ægtefællens familie, har ansøgeren henvist til, at konflikten mellem hendes familie og ægtefællens familie startede i 2014, hvor hun søgte asyl i Sverige. Ansøgeren har oplyst, at det i deres kultur anses for et tabu, at en kvinde forlader manden uden mandens tilladelse. Ansøgerens ægtefælle fortalte sin familie om episoden. Dagen efter tog ansøgerens ægtefælles familie hjem til ansøgerens familie, hvor de kom op at skændes. Skænderiet medførte skudveksling. Der opstod efterfølgende en æresrelateret konflikt mellem familierne. Ansøgerens ægtefælles familie er tilhængere af Hamas-bevægelsen, hvorimod ansøgerens familie er tilhængere af Fatah-bevægelsen, og konflikten mellem familierne udviklede sig derfor til en politisk relateret konflikt. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens afgørelse og begrundelsen herfor. Det, der er fremkommet for Flygtningenævnet, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Udlændingestyrelsens afgørelse er begrundet som følgende:”Vi har vurderet, at du er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1D, 1. pkt. Vi har lagt vægt på, at du til din samtale med Udlændingestyrelsen [i foråret 2020] har oplyst, at du har modtaget hjælp fra UNRWA, idet du har gået I en UNRWA støttet grundskole og at du også har modtaget hjælp fra UNRWA i forbindelse med lægebehandling. Herudover har du fremlagt kopi af UNRWA familieregistreringskort, hvor det fremgår, at du er registreret som palæstinensisk flygtning. Vi vurderer på den baggrund, at du har haft adgang til hjælp fra UNRWA. Det betyder, at du som udgangspunkt er udelukket fra at få beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1D, 1. pkt., medmindre du også er omfattet artikel 1D, 2. pkt. Vi vurderer, at du ikke er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1D, 2. pkt., hvilket betyder, at du ikke er berettiget til konventionsstatus i Danmark. Vi har lagt vægt på, at du ikke vil befinde dig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand ved en tilbagevenden til Gaza, idet vi ikke kan lægge din forklaring om din konflikt med Hamas til grund. For en begrundelse herfor henviser vi til vores afgørelse af [vinteren 2015/2016] og Flygtningenævnets afgørelse af [foråret] 2016. Vi har i den forbindelse også lagt vægt på, at du til samtalen [af foråret] 2020 har oplyst, at du ikke har nye oplysninger om dit asylmotiv. Vi vurderer på den baggrund, at du ved en tilbagevenden til Gaza ikke vil befinde dig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand, og at det ikke vil være umuligt for UNRWA at sikre dig levevilkår, som er i overensstemmelse med den opgave, som UNRWA er ansvarlig for. Vi har også vurderet, at selvom de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Gaza er svære såvel sikkerhedsmæssigt som socioøkonomisk, kan dette ikke i sig selv føre til en ændret vurdering. Vi har lagt vægt på, at de generelle forhold ikke har en sådan intensitet, at du ved en tilbagevenden til Gaza vil befinde dig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand, og at det ikke af denne grund vil være umuligt for UNRWA at sikre dig levevilkår, som er i overensstemmelse med den opgave, som UNRWA er ansvarlig for. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at du er gift med en herboende statsløs palæstinenser og at du og din ægtefælle har to fællesbørn, som har boet i Danmark i henholdsvis [antal] år og [antal] år. Vi har lagt vægt på, at vurderingen af din familiemæssige tilknytning til personer i Danmark ikke i sig selv kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Endeligt bemærkes det, at der ikke er nogen konkrete oplysninger, der understøtter, at du som statsløs palæstinenser fra Gaza ikke kan indrejse legalt og tage lovligt ophold i Gaza. Vi har lagt vægt på at du er registreret i det palæstinensiske folkeregister og derfor har et id nummer. Vi kan i den forbindelse henvise til Udlændingestyrelsens notat af januar 2019, Palæstinenseres mulighed for indrejse i Gaza og på Vestbredden, s. 9 at personer, der har fået tildelt et identitetsnummer, har i praksis en lovlig opholdstilladelse i Gaza. Efter en samlet vurdering af din sag konkluderer vi, at du ikke kan få asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7.” stat/2020/51.
