Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Tyr, Libanon. Ansøgeren har været medlem af Amal-militsen siden han var omkring syv eller otte år og frem til sin udrejse af Libanon. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Amal-militsen, fordi han forlod Libanon, efter at han fortrød at have sagt ja til at deltage i krigen Syrien. Derudover kender ansøgeren alt til Amal-militsen, herunder hvor de befinder sig, og hvilket materiel de anvender. Ydermere har ansøgeren en anden trosretning end Amal-militsen, idet de er shia-muslimer af trosretning. Til støtte herfor, har ansøgeren oplyst, at han blev medlem af Amal-militsens spejdergruppe, da han var omkring syv eller otte år, fordi hans venner var medlemmer. Da ansøgeren var 13 år, meldte han sig officielt ind i Amal-militsen, ved at skrive under på et stykke papir. Dermed bekræftede han, at han var medlem. Ansøgeren fik undervisning i religion og hvad man gør, hvis man står overfor en landmine. Da ansøgeren var 16 eller 17 år, blev han flyttet til den militære afdeling af Amal-militsen, hvor han modtog våbentræning og undervisning i at trænge ind i bygninger, forhindre selvmordsangreb og hvordan man klarer sig, hvis man bliver skudt. Ansøgeren modtog denne træning og undervisning tre gange. Første gang var i [slutningen af] 2016, anden gang var halvanden til to måneder herefter og tredje gang var i 2017. Da ansøgeren var fyldt 18 år, deltog han i et stort møde hos Amal-militsen i [efteråret] 2017, muligvis [en nærmere angivet dato i efteråret] 2017, hvor deltagerne blev opfordret til at tage til Syrien. Ansøgeren blev efterfølgende kaldt ind på lederens kontor og opfordret til at tage til Syrien. Ansøgeren ville ikke dræbes, men lederen sagde, at han skulle deltage i krigen, og at der ikke ville ske ham noget. Ansøgeren fik et stykke papir med hjem, som ansøgerens far skulle skrive under på, fordi ansøgeren var ung. Ansøgeren fik at vide, at han fire dage senere klokken 05:00 om morgenen skulle møde op foran kontoret. Da ansøgerens far fik papiret, fik han det så dårligt, at de måtte tage på hospitalet. Ansøgerens far ringede til en af sine venner, som fortalte, at ansøgeren skulle ud af landet i en fart. Ansøgerens far fandt en agent, der kunne hjælpe ansøgeren med at rejse ud af Libanon. Agenten fik ansøgerens pas, to små billeder og 11.000 dollars, som faren lånte. Om morgenen den dag, hvor ansøgeren skulle være mødt op, ringede han til Amal-militsen og meldte sig syg. Ansøgeren fik at vide, at han skulle møde op næste dag. Ansøgeren udrejste klokken 10:00 samme dag, [i slutningen af] 2017. Ansøgeren rejste til Danmark via Tyrkiet, Panama, Ecuador, Bogota, Spanien, Frankrig, Holland og Tyskland. Ansøgerens far har efterfølgende fortalt, at folk fra Amal-militsen spørger efter ansøgeren, senest [i sommeren] 2020, hvor ansøgerens far fik besked om, at ansøgeren skulle møde op. Derudover blev ansøgeren overfaldet og stukket med en kniv af to til tre personer fra Amal-militsen i 2017, på grund af ansøgerens trosretning. Ansøgeren meldte det til politiet, men der skete ikke noget i sagen. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt. og dermed som udgangspunkt udelukket fra at opnå beskyttelse efter konventionen. Der er herved henset til, at ansøgeren har oplyst, at han er født i [A], som ligger ved byen Tyr, i det sydlige Libanon og efterfølgende har boet i landsbyen [B], som ligger tæt ved byen Tyr. Ansøgeren har gået i en UNRWA skole for statsløse palæstinensere, har modtaget lægehjælp fra UNRWA og familien har fra UNRWA modtaget mad hver måned. Ansøgeren har fremlagt bekræftelse på ansøgerens registrering hos UNRWA. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen ikke, at ansøgeren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., idet Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med Amal bevægelsen. Der er ved afgørelsen heraf henset til, at ansøgeren på flere punkter har afgivet divergerende forklaringer om sit asylmotiv. Ansøgeren har således til sin Oplysnings- og Motivsamtale [i starten af] 2018 forklaret, at alle medlemmer af Amal-militsen var til et møde, hvor en gruppe skulle udvælges til at skulle til Syrien. På mødet sagde lederen, at ansøgeren var klar til krigen og skulle til Syrien og at han skulle møde 3 dage senere kl. 5 om morgenen. Han skulle have sit tøj, ejendele og hvad han eller havde brug for klar, idet han ikke kunne købe ind, der hvor han skulle hen. Til asylsamtalen [i starten af] 2019 har ansøgeren imidlertid forklaret, at han var samlet med 5-6 personer fra Amal-militsen. Ansøger blev kaldt ind til lederen, [C]. [C] bad ansøger skrive under på et stykke papir og sagde at ansøger skulle til Syrien. Ansøger skrev under på dokumentet. [C] sagde, at ansøger skulle til Syrien 4-5 dage senere. På nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at det var faderen, der skulle underskrive dokumentet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår han fortalte sin far, at han skulle til Syrien. Til Oplysnings- og Motivsamtalen har ansøgeren således forklaret, at da han tog hjem fra mødet med Amal-bevægelsen kunne ansøgerens far se, at der var noget galt med ansøgeren. Ansøgeren fortalte sin far, at de ønskede, at han skulle tage til Syrien, hvilket medførte at ansøgerens far fik en blodprop lignende tilstand og blev taget til sygehuset, men udskrevet samme dag. Til sin asylsamtale har ansøgeren derimod forklaret, at ansøgerens far dagen efter mødet spurgte ansøgeren, hvad der var galt, hvorefter ansøgeren så småt begyndte at åbne sig for sin far og fortalte at han skulle til Syrien og kæmpe. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende omkring, hvorvidt han mødte op hos Amal-bevægelsen efter beskeden om at han skulle udrejse til Syrien. Til sin Oplysnings- og Motivsamtale har ansøgeren forklaret, at han i dagene inden afrejsen mødte op hos Amal-militsen og her snakkede han med lederen. Til sin asylsamtale har ansøgeren derimod forklaret, at han efter beskeden om at han skulle til Syrien opholdt sig hjemme på bopælen og ikke mødte op hos Amal-militsen igen. Han har ikke talt med nogen fra Amal-militsen efter mødet med [C] og frem til sin udrejse. Ansøgeren har på nævnsmødet forklaret, at han ikke meldte sig syg den dag, hvor han skulle møde op i militsen i forbindelse med sin udrejse. Til sin Oplysnings og Motivsamtale [i starten af] 2018 har ansøgeren imidlertid forklaret, at han meldte sig syg den dag, hvor han skulle møde op ved militsen kl. 05.00. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt ansøgerens far er blevet opsøgt af Amal bevægelsen efter ansøgerens udrejse. Ansøgeren har således til sin oplysnings- og Motivsamtale forklaret, at ansøgers far har oplyst at der kommer mange fra Amal-militsen og spørger efter ansøgeren. Til sin asylsamtale har ansøgeren derimod forklaret, at ansøgers far efter ansøgerens udrejse har talt med lederen af Amal-militsen om, hvorfor ansøgeren var udrejst, men at ansøgeren ikke kan huske om det er sket en eller flere gange. Flygtningenævnet kan på denne baggrund ikke lægge til grund, at ansøgeren har været tvunget til at forlade landsbyen [B] eller UNRWA´s operationsområde eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage fordi ansøgeren skulle have befundet sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon er svære såvel sikkerhedsmæssigt som socioøkonomisk, men at dette ikke kan føre til asyl. Uanset det fremstår vanskeligt at arrangere en udrejse til Libanon fremgår det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens landerapport marts 2020, Readmission of Palestinian Refugees from Lebanon, blandt andet, at et europæisk land er lykkedes med at returnere 18 afviste asylansøgere til Libanon og at disse alle var frivillige tilbagevenden. Endvidere fremgår: ”in cases of voluntary return of PRLs (Palestinian Refugees from Lebanon), in which no foreign authorities were involved in the process of return, the MFA (Ministry of Foreign Affairs and Emigrants) would approve the returns to Lebanon.” På denne baggrund, og i øvrigt af de grunde, som er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke er afskåret fra at vende tilbage til Libanon, hvor han har adgang til UNRWA beskyttelse og bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2020/45/EDO
