Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Nahr el-Bared-lejren i Tripoli, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at palæstinensere bliver behandlet racistisk, at palæstinensere ikke må arbejde, og at palæstinensere ikke har nogen rettigheder i Libanon. Ansøgeren har forklaret, at han er bange og bekymret for sin fremtid i Libanon, da Libanon ikke anerkender palæstinensere som statsborgere, men som flygtninge. Ansøgeren har forklaret, at Libanon ikke er et stabilt land, til trods for UNRWA’s tilstedeværelse. Der er ingen fremtid og ingen beskyttelse mod optøjerne i Libanon. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. p. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen forklaret, at han ikke er i risiko for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Libanon. Ansøgeren er ifølge familieregistreringskort fra UNRWA registreret som palæstinensisk flygtning og er i besiddelse af rejsedokument for palæstinensiske flygtninge, gyldigt til [sommeren] 2022, ligesom han har opholdstilladelse i Danmark, gældende til [begyndelsen af] 2024. De generelle forhold i Libanon er ikke af en sådan karakter, at ansøgeren af denne grund ikke vil kunne vende tilbage eller ikke vil kunne opnå tilstrækkelige levevilkår. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1D, 1. pkt., og da ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Libanon vil være i konkret risiko for forfølgelse eller overgreb, jf. udlændingelovens § 7, vil ansøgeren ikke ved en tilbagevenden befinde sig i en alvorlig sikkerhedsmæssig situation, og det vil ikke være umuligt for UNRWA at sikre ansøgeren levevilkår, som er i overensstemmelse med den opgave, UNRWA er ansvarlig for. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2020/42/CHPE
