soma202091

Nævnet meddelte i oktober 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2014. Sagen blev sambehandlet med Soma/2020/88/AMKJ, Soma/2020/89/AMKJ og Soma/2020/90/AMKJ.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali fra Somalia. Ansøgeren tilhører klanen [klan]. Ansøgerens far er fra Anole, Somalia, opholdt sig i omkring et år forud for sin udrejse i Beledweyne, Somalia, og tilhører klanen [klan]. Ansøgeren eller ansøgerens far har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive voldtaget. Videre har hun henvist til, at hun frygter krigen i landet. Endvidere har ansøgeren henvist til, at hun frygter at bliver yderligere omskåret. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun har hørt, at der ofte sker voldtægter i Somalia. Videre har ansøgeren oplyst, at hun er bange for krigen i landet. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hun blev halvt omskåret, da hun var lille og boede i Somalia. Ansøgerens far var der ikke. Det var ansøgerens faster, der arrangerede omskæringen. Ved en tilbagevenden til Somalia frygter ansøgeren, at fasteren vil ønske, at hun bliver yderligere omskåret. Ansøgerens far har på vegne af ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter, at ansøgeren vil blive tvangsomskåret. Videre har han henvist til, at han frygter, at ansøgeren vil blive voldtaget. Endvidere har ansøgerens far henvist til de generelle forhold i Somalia. Endelig har han henvist til konflikt som følge af klanforhold. Ansøgerens far har til støtte for asylmotivet oplyst, at han ikke har nogen oplysninger om, at ansøgeren skulle være blevet omskåret i Somalia, men at der var snak herom. Det var ansøgerens mor og faster, der ønskede, at hun skulle blive omskåret. Videre har han oplyst, at ansøgeren er tæt på voksenalderen, hvorved risikoen for at blive udsat for voldtægt ved en tilbagevenden til Somalia er steget. Endvidere har ansøgerens far oplyst, at der ikke er et godt liv i Somalia. At sende ansøgeren tilbage til landet vil være at sende hende i døden. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Somalia risikerer at blive yderligere omskåret. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun ikke kan huske, da hun blev omskåret. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren efter omskæringen fortsat boede i Somalia sammen med sin faster uden, at ansøgeren blev yderligere omskåret, selvom det efter det oplyste var hendes faster, som havde besluttet, at hun skulle omskæres. Ansøgerens forklaring under mødet i Flygtningenævnet om, at omskæringen ikke blev færdiggjort, fordi den blev afbrudt på grund af krigshandlinger, forekommer på denne baggrund ikke troværdig. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det alene beror på ansøgerens og hendes fars formodning, at ansøgeren risikerer at blive voldtaget eller tvangsgiftet, hvis hun vender tilbage til Somalia. Ansøgerens far har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, men dette er ikke udtryk for, at han vil være i risiko for overgreb ved en eventuel tilbagevenden til Somalia, idet opholdstilladelse beror på, at ansøgeren har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at Udlændingestyrelsen har fundet, at opholdstilladelse ikke kan inddrages, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. I den hypotetiske situation, at ansøgeren skal udrejse af Danmark, må det lægges til grund, at hendes far kan og vil rejse med hende til Somalia. Ansøgeren vil derfor ikke være en enlig kvinde uden mandligt netværk ved tilbagevenden til Somalia. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at hun risikerer asylbegrundende forfølgelse eller behandling ved tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet har truffet følgende afgørelse om ansøgerens 4-årige halvsøster: ”Flygtningenævnets flertal lægger vægt på, at ansøgerens mor under sagens tidligere forløb har forklaret, at hun ikke havde andre mandlige slægtninge i Somalia end sin farbror, som hun boede hos. Under samtalen [i vinteren] 2019 med Udlændingestyrelsen oplyste ansøgerens mor, at hendes familie i hjemlandet omfatter to kusiner som hun ikke har kontakt med, og under samtalen i Flygtningenævnet har hun forklaret, at hendes farbror er død for omkring et år siden. Selv om ansøgerens mors forklaring om sit asylmotiv er blevet tilsidesat, finder Flygtningenævnets flertal på denne baggrund, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerens mor har et mandligt netværk i Somalia, og at ansøgerens mor således må betragtes som en enlig kvinde. Flygtningenævnets flertal finder endvidere efter de foreliggende baggrundsoplysninger om omskæring i Somalia sammenholdt med ansøgerens mors uddannelsesmæssige baggrund og personlighed, at hun ikke kan antages at kunne modstå pres fra omgivelserne for at lade ansøgeren omskære. Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, er derfor opfyldt.” Som konsekvens af afgørelsen har Flygtningenævnet tillige meddelt ansøgerens to halvbrødre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren har boet sammen med sine tre halvsøskende, som blev født i henholdsvis 2013, 2015 og 2016, fra ansøgeren kom til Danmark i [efteråret] 2014, og indtil hendes far og hendes halvsøskendes mor blev skilt i [efteråret] i 2018. Ansøgeren bor nu sammen med sin far, som ugentligt har samvær med ansøgerens halvsøskende. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund, at ansøgeren har en så nær familiemæssig tilknytning til sin halvsøster, at betingelserne er opfyldt for også at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Soma/2020/91/AMKJ