Nævnet meddelte i oktober 2020 opholdstilladelse (K-status) til kvindelig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Født i Danmark i 2016. Sagen blev sambehandlet med Soma/2020/89/AMKJ, Soma/2020/90/AMKJ og Soma/2020/91/AMKJ.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali, somalisk statsborger og tilhører klanen [klan]. Ansøgeren er født i Danmark. Ansøgerens mor er født i Mogadishu, Banaadir, Somalia, er opvokset i [by], Shabelle Dhexe, Somalia, og tilhører klanen [klan]. Ansøgerens far er fra Anole, Somalia, opholdt sig i omkring et år forud for sin udrejse i Beledweyne, Somalia, og tilhører klanen [klan]. Ansøgeren eller ansøgerens forældre har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens mor har på vegne af ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at ansøgeren vil blive tvangsomskåret ved en tilbagevenden til Somalia. Til støtte for ansøgerens asylmotiv, har moren oplyst, at hun frygter, at ansøgerens mormor og mormorens netværk vil få ansøgeren omskåret. Det var ansøgerens mormor, der fik hende omskåret, da hun var barn. Ansøgerens mor har oplyst i den forbindelse, at hun vil modsætte sig omskæring af ansøgeren, men at hun frygter, at de vil tage ansøgeren og omskære hende, mens hun ikke er til stede. De vil acceptere hendes nej, når hun er til stede, men de vil tage ansøgeren, når der er mulighed for det, mens hun er væk. Ansøgeren mor var selv syv til ti år, da hun blev omskåret. Ansøgerens far har på vegne af ansøgeren som asylmotiv ligeledes henvist til, at ansøgeren risikerer at blive tvangsomskåret. Videre har faren henvist til, at han frygter, at ansøgeren vil blive voldtaget. Endvidere har faren henvist til de generelle forhold i Somalia. Til støtte for ansøgerens asylmotiv, har faren oplyst, at det er kulturen og normen i Somalia, at piger bliver omskåret. Samfundet fungerer på en sådan måde, at man ikke kan modsætte sig omskæring, hvis samfundet ønsker det. Ansøgerens far har oplyst i den forbindelse, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil lade ansøgeren omskære eller flygte fra landet igen. Flygtningenævnets flertal lægger vægt på, at ansøgerens mor under sagens tidligere forløb har forklaret, at hun ikke havde andre mandlige slægtninge i Somalia end sin farbror, som hun boede hos. Under samtalen [i vinteren] 2019 med Udlændingestyrelsen oplyste ansøgerens mor, at hendes familie i hjemlandet omfatter to kusiner som hun ikke har kontakt med, og under samtalen i Flygtningenævnet har hun forklaret, at hendes farbror er død for omkring et år siden. Selv om ansøgerens mors forklaring om sit asylmotiv er blevet tilsidesat, finder Flygtningenævnets flertal på denne baggrund, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerens mor har et mandligt netværk i Somalia, og at ansøgerens mor således må betragtes som en enlig kvinde. Flygtningenævnets flertal finder endvidere efter de foreliggende baggrundsoplysninger om omskæring i Somalia sammenholdt med ansøgerens mors uddannelsesmæssige baggrund og personlighed, at hun ikke kan antages at kunne modstå pres fra omgivelserne for at lade ansøgeren omskære. Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, er derfor opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Soma/2020/88/AMKJ
