Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og muslim af religiøs overbevisning fra Jalalaqsi, Somalia. Ansøgeren tilhører klanen [mindre klan], [hovedklan]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens mor har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia er i risiko for at blive tvangsomskåret, og at hun vil blive slået ihjel i borgerkrigen eller af al-Shabaab. Ansøgerens mor har til støtte herfor oplyst, at det følger af somalisk tradition, at kvinder skal omskæres, men at hun ikke ønsker, at ansøgeren skal omskæres, idet moren selv og ansøgerens ældste søster er omskåret, og der er mange komplikationer i forbindelse hermed. Hun har videre oplyst, at hun frygter, at ansøgerens fars moster og dennes børn vil omskære ansøgeren, samt at lokalsamfundet vil presse hende til at lade ansøgeren omskære. Ansøgerens mor har endvidere oplyst, at der er bombardementer i Somalia, og at ansøgeren og hendes bror vil være mere profilerede end andre somaliere, idet de har opholdt sig i Europa. Ansøgerens mor har endelig oplyst, at AMISOM har kontrollen i ansøgerens hjemby, men at al-Shabaab har kontrollen, når det bliver mørkt. Flygtningenævnet bemærker for så vidt angår frygten for, at ansøgeren tvangsmæssigt bliver omskåret ved en tilbagevenden til Somalia, at myndighederne i Somalia har forbudt omskæring, og at al-Shabaab også er imod omskæring. Risikoen for omskæring beror således ikke på myndighederne eller andre magthavere, men på familiens og omgivelsernes forventninger og eventuelle pres. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens mor, der er imod omskæring, må anses for en ressourcestærk person, som vil være i stand til at modstå sådanne forventninger og eventuelt pres fra familien og det omgivende samfund. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens mor, som denne har gjort gældende, kan anses som en enlig kvinde uden netværk. Nævnet har herved lagt vægt på, at hun har oplyst, at hun kommer fra en velstående familie i Somalia. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger er de somaliske familienetværk normalt svært omfattende, og de sociale bånd mellem forskellige generationer og grene af familien er tætte. Herefter og efter det af ansøgerens mor oplyste om visse familiemedlemmers fortsatte tilstedeværelse i Somalia, finder nævnet efter en samlet vurdering ikke, at hun kan anses som en enlig kvinde uden netværk. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerens mor har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, men at dette ikke er udtryk for, at ansøgerens mor vil være i risiko for overgreb ved en eventuel tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet, der har sambehandlet morens statusændringssag med ansøgerens sag, har således i lighed med Udlændingestyrelsen fundet, at opholdstilladelsen udelukkende beror på, at ansøgeren har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at opholdstilladelsen ikke kan inddrages, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. I den situation, at ansøgeren ikke længere har opholdstilladelse i Danmark, men skal udrejse af landet, må det lægges til grund, at ansøgerens mor vil kunne rejse til Somalia uden at risikere overgreb der. Flygtningenævnet finder således, at der ikke er reel risiko for, at ansøgeren udsættes for omskæring ved en tilbagevenden til Somalia, og der er ikke nogen velbegrundet frygt herfor. Det af ansøgeren og hendes mor i øvrigt anførte kan ikke føre til et andet resultat. De generelle forhold i Somalia er heller ikke af en sådan karakter, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse med henvisning hertil. EMRK art. 3, CCPR art. 6 og 7, FN’s kvindekonvention, Istanbul-konventionen og FN’s børnekonvention kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2020/85/CERA
