soma202084

Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk [klan] og muslim af religiøs overbevisning fra Jalalaqsi, Hiraan-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2013, og at hun [i sommeren] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Opholdstilladelsen er [i foråret] 2020 forlænget af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 26, stk. 1. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet to af hendes brødre er blevet slået ihjel af al-Shabaab, at hendes far efterfølgende er blevet dræbt, og idet hun er flygtet fra et tvangsforhold med et fremtrædende medlem af al-Shabaab. Klageren har herudover henvist til, at hun ikke ved en tilbagevenden til Somalia vil kunne forhindre, at hendes yngste datter bliver tvangsomskåret, og at hendes søn vil være i risiko for at blive rekrutteret af al-Shabaab. Klageren har [i efteråret] 2020 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Uanset om Flygtningenævnet lægger klagernes forklaring om, at to af hendes brødre er blevet slået ihjel af al-Shabaab, at hendes far efterfølgende er blevet dræbt, og at hun er flygtet fra et tvangsforhold med et fremtrædende medlem af al-Shabaab, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren af denne grund har sandsynliggjort, at hun er i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet udlændingelovens § 7. Nævnet har navnlig lagt vægt på, dels at klagerens forhold til medlemmet af al-Shabaab ligger mange år tilbage i tiden, dels at klageren ikke kan anses som særlig profileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 under henvisning til, at hun skulle være en enlig kvinde. Nævnet bemærker herved, at klageren ikke, som denne har gjort gældende, kan anses som en enlig kvinde uden netværk. Nævnet har herved lagt vægt på, at hun har oplyst, at hun kommer fra en velstående familie i Somalia. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger er de somaliske familienetværk normalt svært omfattende, og de sociale bånd mellem forskellige generationer og grene af familien er tætte. Herefter og efter det af klageren oplyste om visse familiemedlemmers fortsatte tilstedeværelse i Somalia, finder nævnet efter en samlet vurdering ikke, at hun kan anses som en enlig kvinde uden netværk. For så vidt angår risikoen for, at klagerens yngste datter ved en tilbagevenden til Somalia risikerer tvangsomskæring, og at hendes søn vil være i risiko for at blive rekrutteret af al-Shabaab henvises til datterens og sønnens sager, der er sambehandlet med denne sag. EMRK art. 3, CCPR art. 6 og 7, FN’s kvindekonvention, Istanbul-konventionen og FN’s børnekonvention kan ikke føre til et andet resultat. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2020/84/CERA