Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er 14-år, etnisk somali og muslim fra Buulobarde, Somalia. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter yderligere omskæring, tvangsægteskab, krig, og at hendes far bliver slået ihjel. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for omskæring har ansøgeren oplyst, at hun allerede er omskåret en lille smule. Hun husker ikke, hvor gammel hun var, da hun blev omskåret, men det skete længe inden hendes udrejse. Ansøgeren har ikke haft problemer som følge af sin omskæring, men kender nogle piger i Kenya, som var omskåret, og som blev yderligere omskåret. Til støtte for sit asylmotiv om frygt for tvangsægteskab har ansøgeren gjort gældende, at der er tradition herfor i området. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for krig og hendes fars død har ansøgeren oplyst, at hun ikke ønsker, at flere af hendes familiemedlemmer skal dø i krigen mellem Somalia og al-Shabaab. Hendes ene morbror døde i et attentat. Til støtte for ansøgerens asylmotiv om omskæring har ansøgerens far oplyst, at ansøgeren allerede er en smule omskåret, idet han modsatte sig omskæringen. Han frygter nu, at datteren vil blive fuldt omskåret, og at de vil blive udstødt af familien, hvis de modsætter sig. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren blev omskåret i Somalia, og at omskæringen er den, der betegnes klitoridotomi (type 1), og at hun frygter at blive yderligere omskåret med betegnelsen infibulering også kaldet den ”faraoniske” omskæring (type 3). Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af Udlændingestyrelsens rapport FGM/Kvindelig omskæring fra januar 2019, at omskæring i Somalia især udføres mens piger er mellem 4 og 10 år gamle og oftest inden pigen er fyldt 8 år. Det fremgår videre af en undersøgelse fra 2006, at estimeret 98 % af alle somaliske kvinder er omskåret, heraf langt de fleste med den mest indgribende form for omskæring (type 3), men at der er tale om en faldende tendens. Det fremgår videre, at i 2006 var 79,3 % af omskæringer af type 3, mens det i 2017 gjaldt 28 %. Flygtningenævnet lægger afgørende vægt på, at ansøgeren er omskåret, og at hun nu er over den alder, hvor piger normalt omskæres. Flygtningenævnet finder herefter og efter de ovenfor angivne baggrundsoplysninger ikke, at der er en reel risiko for, at ansøgeren risikerer yderligere omskæring ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren alene gennem sin og sin fars forklaring har sandsynliggjort, at ansøgeren risikerer yderligere omskæring ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet finder heller ikke grundlag for at antage, at ansøgeren risikerer at blive tvangsgift. Der foreligger således ingen konkrete oplysninger herom. For så vidt angår ansøgerens generelle frygt for krig med videre i Somalia, finder Flygtningenævnet ikke, at dette kan give grundlag for asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2020/71/JAH
