Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt seks børn fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk boon og sunni-muslim af religiøs overbevisning fra [by], Galgadud, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han selv og hans børn vil blive slået ihjel af hans ægtefælles onkler, der ikke accepterer ansøgerens ægteskab. Endvidere frygter ansøgeren, at hans døtre udsættes for omskæring, voldtægt og drab af ukendte personer, som ansøgeren ikke kan beskytte dem imod. Han frygter videre, at hans sønner bliver rekrutteret til at arbejde for al-Shabaab, fordi familien tilhører en mindre klan. Endelig frygter ansøgeren, at hans børn bliver udstødt af samfundet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans ægtefælles onkler har udsat ansøgeren for vold og sat ild til ansøgerens hytte, da de opdagede, at ansøgerens ægtefælle var gravid. Ansøgerens ægtefælles onkel [A] har endvidere slået ansøgeren og truet ham og hans børn på livet omkring tre til fire gange, mens ansøgeren havde arbejde i en butik. I 2007 slog [A] ansøgeren hårdt i hovedet, og som følge heraf var ansøgeren indlagt på hospitalet i to uger. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans ægtefælles tre onkler i 2013 opsøgte hans bopæl, hvor de skød en pige, som de troede var ansøgerens ægtefælle. De skød endvidere ansøgeren omkring otte til ni gange med et gevær. Efterfølgende flygtede ansøgeren til Wardheer, hvor han tilbragte seks måneder, hvorefter han rejste til Addis Ababa og siden til Danmark, hvor han var blevet meddelt familiesammenføring med sin ægtefælle. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med ægtefællens onkler til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens ægtefælle på centrale punkter har afgivet divergerende forklaringer, herunder om hvorvidt ansøgeren har været fængslet i forbindelse med konflikten, om hvor mange gange ansøgeren har været indlagt på hospitalet som følge af konflikten, om hvornår ægtefællens onkler angreb ansøgerens families bopæl, om hvor ansøgeren befandt sig, da han blev skudt, og om hvor mange skud ansøgeren blev ramt af. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf taget hensyn til, at ansøgeren oplyser at lide af hukommelsesproblemer. Det forhold, at ansøgeren eventuelt måtte have ar efter skudsår, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at sådanne ar efter skudsår kan være opstået på anden vis. For så vidt angår frygten for, at ansøgerens døtre skulle blive tvangsmæssigt omskåret ved en tilbagevenden til Somalia, bemærker Flygtningenævnet, at myndighederne i Somalia har forbudt omskæring, og at al-Shaabab også er imod omskæring. Risikoen for omskæring beror således ikke på myndighederne eller andre magthavere, men på familiens og omgivelsernes forventninger og eventuelle pres. Ansøgeren og hans ægtefælle er begge imod omskæring af døtrene. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren og hans ægtefælle må anses for ressourcestærke personer, og at de vil være i stand til at modstå sådanne forventninger og eventuelt pres fra familien og det omgivende samfund. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens ægtefælle (og næstyngste barn) vel har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, men at dette ikke er udtryk for, at ægtefællen vil være i risiko for overgreb ved en eventuel tilbagevenden til Somalia, idet tilladelsen udelukkende beror på, at deres næstyngste barn – og i øvrigt ansøgerens og ægtefællens to ældste børn, der er omfattet af nærværende sag - har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at Udlændingestyrelsen har fundet, at opholdstilladelsen ikke kan inddrages, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.Ansøgeren og dennes og ægtefællens seks øvrige børn har opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2. Hvis ansøgerens og de seks børns opholdstilladelse i Danmark måtte bortfalde, og de skal udrejse af landet, må det lægges til grund, at ansøgerens ægtefælle også vil kunne rejse til Somalia uden at risikere overgreb. Ved vurderingen af, om døtrene risikerer omskæring, må der således tillige lægges vægt på, at ansøgerens ægtefælle kan rejse til Somalia. Flygtningenævnet finder derfor, at der ikke er reel risiko for, at ansøgerens døtre udsættes for omskæring ved en tilbagevenden til Somalia, og at der ikke er nogen velbegrundet frygt herfor. Flygtningenævnet finder, at det beror på ansøgerens egne formodninger, at hans døtre vil blive udsat for voldtægt, og drab, og at hans sønner vil blive rekrutteret til al-Shabaab.De generelle forhold i Somalia er heller ikke af en sådan karakter, at ansøgerne af den grund risikerer forfølgelse eller overgreb. Det forhold, at ansøgeren frygter, at hans børn bliver udstødt af samfundet, kan ikke føre til en anden vurdering, idet der er tale om socioøkonomiske forhold, der ikke kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder herefter, at det ikke kan antages, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma 2020/69/CARA
