Nævnet meddelte i oktober 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra landsbyen Ghasreh Shirin, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har oplyst at være konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv i Iran. I sin oprindelige asylsag har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, idet han har været tilbageholdt af myndighederne som følge af, at hans storebror skrev ansøgerens og hans brødres navne på flere vægge i byen, hvor de boede. I denne forbindelse kom brødrene under mistanke for at være medlemmer af en regeringskritisk gruppe, og ansøgerens storebror blev udsat for tortur. Efter løsladelsen, blev ansøgerens familie chikaneret af personer, som ansøgeren formoder var fra efterretningstjenesten. Videre har ansøgeren henvist til, at han har været tilbageholdt af myndighederne, fordi han har smuglet dieselolie, og hans storebror og far har været fængslet af grunde, som ansøgeren ikke kender til. Endelig har ansøgeren henvist til, at han grundet sin daværende religiøse overbevisning som yarsan, ikke har de samme rettigheder som muslimer i Iran, og at han er blevet udsat for chikane og overgreb som følge af sin religion. Den 19. januar 2017 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på asyl efter udlændingelovens § 7, og den 27. november 2020 blev denne afgørelse stadfæstet af Flygtningenævnet. Ansøgeren udrejste herefter af Danmark, og genindrejste den 6. april 2018. Den 12. november 2019 anmodede ansøgeren om at få sin sag genoptaget med henvisning til, at han er konverteret til kristendommen. Den 13. juli 2020 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde. I sin nuværende asylsag har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har oplyst, at han efter afslaget fra Flygtningenævnet forlod Danmark og tog til Frankrig. Her mødte han en mand, der introducerede ham for kristendommen ved blandt andet at forære ham en bibel og invitere ham med i kirke. Videre lærte ansøgeren i Frankrig at bede, hvilket han har gjort lige siden. Da ansøgeren kom tilbage til Danmark, begyndte han at gå fast i kirke samt deltage i undervisning om kristendommen, og den 11. november 2018 blev ansøgeren døbt i Ikast Kirke. Flertallet af Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Flertallet af Flygtningenævnet har lagt vægt på ansøgerens forklaring om, hvordan han fik interesse for kristendommen, om hans indre afklaringsproces og om baggrunden for hans konversion, der fremtræder troværdig. Flertallet af Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på ansøgerens forklaring om hvorfor han er blevet døbt fremtræder troværdig. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren efter dåben er fortsat sine kristne aktiviteter ved at gå i kirke og deltage i kristendomsundervisning hver uge. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret overbevisende om hans kristne tro og har demonstreret et rigtig godt kendskab til kristendommen. Herefter og da ansøgeren har forklaret, at han ved en eventuel tilbagevenden til Iran vil udbrede sin kristne tro, finder flertallet af Flygtningenævnet på denne baggrund, at der er holdepunkter for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse på grund af sin konversion til kristendommen. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2020/75/CARA
