Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og kristen af trosretning fra Rasht, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren oplyser dog at have deltaget i forsamlinger og folkelige demonstrationer, da han er utilfreds med forholdende i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet som følge af, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, idet han har udtalt sig kritisk om den iranske regering og de generelle forhold i Iran. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om konversion til kristendommen oplyst, at hans familie ikke har praktiseret islam. Ansøgeren fik interesse for kristendommen under et besøg i Danmark i 2013, hvor han sammen med sin søster besøgte en kirke i Odense. Ansøgeren oplevede en særlig ro ved at opholde sig i kirken, og fandt kærlighedsbudskabet i kristendommen, samt at alle mennesker betragtes som lige interessante. Ansøgeren fortsatte med at undersøge kristendommen, da han rejste tilbage til Iran. Under sit ophold i Iran kom ansøgeren i besiddelse af Bibelen, men ansøgeren turde ikke deltage i kristne aktiviteter i Iran. Ansøgeren konverterede til kristendommen i [sommeren] 2019. Ansøgeren har under sit ophold i Danmark gået i kirke hver søndag samt én gang om måneden om fredagen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om kritiske udtalelser om den iranske regering oplyst, at han blev fyret fra sin arbejdsplads, idet han udtalte sig kritisk om den iranske regering. Ansøgeren fik herefter et nyt arbejde, hvor han fortsatte med de samme kritiske udtalelser. Ansøgeren fandt senere ud af, at faren til én af ansøgerens kollegaer arbejdede i den iranske efterretningstjeneste. [En nærmere angiven dato i sommeren] 2019 kom der to myndighedspersoner ind på ansøgerens arbejdsplads og kørte ham til et arresthus i Rasht. Ansøgeren blev afhørt omkring sine kritiske udtalelser om regeringen samt sine ophold i Danmark. Ansøgeren blev endvidere udsat for fysiske overgreb i forbindelse med afhøringen. Ansøgeren blev løsladt samme dag. [En nærmere angiven dato i efteråret] 2020 blev ansøgerens arbejdsplads igen opsøgt af de iranske myndigheder, og ansøgerens computer blev i den forbindelse konfiskeret. Ansøgeren var ikke selv til stede på arbejdspladsen, men fik oplysningerne om konfiskeringen af computeren fra en kollega. På computeren fremgik billeder og film fra demonstrationer samt kristent materiale. Ansøgerens bopæl blev efterfølgende ransaget, og myndighedspersonerne konfiskerede hans computer, et billede fra en kirke, en statue af Jesus, en statue af Den Lille Havfrue, det danske flag og Bibelen. Ansøgeren tog efterfølgende hjem til sin søster, hvor han opholdt sig i tre dage. Herefter tog han ophold hos sin bror i Qasvin. Ansøgeren fik at vide af sin advokat, at han var eftersøgt, og at han var i livsfare, såfremt han blev i Iran. Ansøgeren udrejste herefter af Iran [en nærmere angiven dato i efteråret] 2019. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter i Iran til grund, idet forklaringen herom fremstår divergerende, påfaldende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvor mange mænd der kom og hentede ham til afhøring [en nærmere angiven dato i sommeren] 2019. Ansøgeren har i sit asylskema oplyst, at der kom en ukendt mand og hentede ham, hvorimod ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at der kom to civilklædte mænd og hentede ham. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgerens konflikt med de iranske myndigheder begyndte kort tid inden, ansøgeren søgte om visum til Danmark, samt at ansøgerens arbejdsplads og bopæl blev ransaget kort tid efter, at ansøgeren havde været til samtale vedrørende udstedelse af visum til Danmark. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren - efter at have fået oplyst af sin advokat, at han var efterlyst af de iranske myndigheder - udrejste legalt af Iran på sit nationalitetspas. Flygtningenævnet finder det desuden påfaldende, at ansøgeren under nævnsmødet ikke har kunnet redegøre nærmere for, hvilke udtalelser han er fremkommet med til sine kollegaer, bortset fra overordnede synspunkter, og at disse ytringer skulle have haft efterretningstjenestens interesse. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at de iranske myndigheder løslod ansøgeren uden nogen betingelser, efter at han var blevet afhørt og udsat for fysiske overgreb hvis myndighederne havde en interesse i ansøger. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin konversion forekommer ureflekteret og overordnet, og at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre overbevisende for sin indre afklaringsproces og kristne overbevisning. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen udviste et overfladisk kendskab til kristendommen, herunder at han ikke kunne redegøre for nogen historier eller lignelser fra Bibelen. Videre var ansøgeren til asylsamtalen ikke i stand til at redegøre for sin indre afklaringsproces, idet han alene forklarede, at han var konverteret til kristendommen på grund af sin hjertelige tro og kærlighed, og fordi han er blevet udvalgt af Gud. De fremlagte udtalelser og det forhold, at ansøgeren blev døbt i sommeren 2020, kan ikke føre til en ændret vurdering. Den omstændighed, at ansøgeren efter sin udrejse har slået opslag med kristne budskaber op på sin Facebook-profil kan ikke føre til en ændret opfattelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved de anførte opslag nu har profileret sig over for de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det af baggrundsmaterialet fremgår, at asylansøgere, som har konverteret for at opnå asyl, ikke vil blive retsforfulgt, idet de iranske myndigheder er klar over, at iranske statsborgere konverterer for at opnå asyl. Flygtningenævnet finder desuden, at det forhold, at ansøgeren har deltaget i folkelige demonstrationer i Iran, ikke kan føre til andet resultat. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren bar maske under demonstrationerne, og at han ikke har oplevet konflikter som følge af deltagelsen heri. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Iran ikke kan føre til andet resultat. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2020/67/MALC
