Nævnet meddelte i oktober 2020 opholdstilladelse (/B-status) til en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Erbil, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at hun frygter at blive slået ihjel af sin far og sine brødre, fordi hun har været alene sammen med en dreng, hvilket ikke er normalt i Kurdistan. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at ansøgeren ved middag [i efteråret] 2018 var ved at gøre sig klar til at tage i skole, da hun så en dreng ved navn [A] stå udenfor bopælen. Ansøgeren havde lært [A] at kende gennem hendes veninde, [B], som var i familie med [A]. Ansøgeren havde kendt til [A] i et år. Han havde flere gange spurgt ansøgeren, gennem [B], om de skulle være kærester, hvilket ansøgeren accepterede i [efteråret] 2018. Herefter talte de sammen to gange ude foran skolen, mens [B] også var der. Tredje gang de talte sammen var, da [A] kom til ansøgerens bopæl. Ansøgeren kaldte ham ind i gården, der blev brugt som garage, da hun var bange for, at nogen ville se dem tale sammen alene, og fortælle det til hendes familie. Ansøgerens bror, [C], kom hjem og så ansøgeren stå og tale med [A]. [C] begyndte at slå [A], men da [A] flygtede, kom [C] tilbage og begyndte at slå og sparke ansøgeren. [C] råbte, at han ville slå ansøgeren ihjel. Ansøgerens mor kom ud og forsøgte at skille ansøgeren og [C] ad. Naboerne kom også, og det lykkedes dem at skille ansøgeren og [C] ad. Ansøgerens mor sagde, at ansøgeren skulle tage hen til ansøgerens ven, [D]s, hus. Ansøgerens mor og lillebror kom hen til huset den efterfølgende dag. Ansøgeren var i [D]s hus i omkring fem dage, hvorefter de rejste til Tyrkiet med [D]s far og så videre til Danmark. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Der er herved henset til, at ansøgeren vedholdende i to samtaler med Udlændingestyrelsen og i sin forklaring i Flygtningenævnet har forklaret vedholdende omkring sit asylmotiv. Forklaringerne er tillige i det væsentlige overensstemmende med moderen, [E]s forklaring. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren sammen med sin mor, [E], er flygtet fra ansøgerens fader, [F], og bror, [C], samt flere mandlige familiemedlemmer efter en episode, hvor ansøgeren blev opdaget sammen med en dreng, [A], i husets garage. Ansøgers bror, [C], havde overrasket ansøger sammen med drengen og slog og sparkede ansøger, imens han råbte: ”jeg slår dig ihjel. Du har krænket vores ære”. Ansøgers mor og nogle naboer kom til. Ansøger tog efterfølgende over til sin veninde [D]s hus, som lå omkring 30 minutter derfra. Flygtningenævnet finder endvidere ansøgerens forklaring omkring sine mobilopkald til Irak under hendes ophold i Danmark troværdig. Ansøgeren har således forklaret til samtale [i slutningen af] 2019 blandt andet, at hun kontaktede sine veninder i Irak, idet hun ikke havde hørt noget fra [B] og [A] efter ansøgers udrejse. Hun har holdt samtalerne hemmelige for sin mor. Flygtningenævnet finder ikke, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men det er derimod efter en konkret og individuel vurdering sandsynliggjort, at ansøgeren risikerer at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2020/39/EDO
