Nævnet meddelte i oktober 2020 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Erbil, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælle, [A], sin søn, [B], sine brødre, [C] og [D], og sin ægtefælles bror, [E], fordi ansøgerens datter har været alene sammen med en dreng og derved bragt skam over familien, og fordi ansøgeren anses for at være skyld i dette. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes søn [B] [i efteråret] 2018 ved middag opdagede, at ansøgerens datter stod i familiens garage og talte og efter sigende kyssede med en dreng. Ansøgeren gik ned i garagen, idet hun hørte et skrig. [B] havde fat i datterens hår, slog og sparkede hende og råbte, at han ville slå hende ihjel. Ansøgeren forsøgte forgæves at skille [B] og datteren ad, og hun tilkaldte derfor naboerne, som fik splittet [B] og ansøgerens datter ad. Ansøgeren fortalte datteren, at hun skulle tage hjem til sin bedste veninde, [F]. [B], som troede, at datteren var gået ind i huset, ringede til [A] og fortalte, at datteren havde krænket deres ære. Da [A] kom hjem og opdagede at datteren var væk, blev han vred og smadrede ting og slog ansøgeren gentagne gange. [A] spurgte ansøgeren, hvem datteren havde været sammen med, fordi ansøgeren burde vide dette, eftersom hun er moren. Ansøgeren fortalte, at hun ikke vidste det. [A] trak sin pistol. Om aftenen kom ansøgerens brødre, [C] og [D], [A]s bror, [E], og fire fætre til bopælen. [A] ringede til flere familiemedlemmer, for at høre, om datteren var hos dem. [A] sagde, at ansøgerens datter ikke længere var hans datter, fordi hun havde bragt skam over familien, og at hun derfor skulle slås ihjel. Ansøgeren fik skylden for hændelsen, fordi hun havde ladet datteren gå i skole, og hun blev truet. [A] truede ansøgeren med sin pistol, for at få at vide, hvor datteren var. [A] og familiemedlemmerne begyndte at lede efter datteren og drengen samme aften. Ansøgeren tog kontakt til [F]s mor og fortalte hende, at [A] ville slå datteren ihjel. [F]s mor sagde til ansøgeren, at de skulle redde sig selv, og at hun ville hjælpe dem. Ansøgeren var på bopælen, sammen med [G], sin svigerdatter og sit barnebarn, mens familiemedlemmerne forgæves ledte efter datteren og drengen. Næste morgen kom familiemedlemmerne tilbage til bopælen for at lede videre. Da de havde forladt bopælen, tog ansøgeren til datterens skjulested med [G], 20.000 dollars i kontanter fra et aflåst garderobeskabet, guld, deres pas og ID-kort. [F]s far sagde, at han ville hjælpe dem. Ansøgeren fik hjælp af [F]s forældre til at sælge guld for 13.000 dollars og til at få udstedt visum til Tyrkiet. Ansøgeren, [G], datteren og [F]s far rejste til Tyrkiet efter omkring fire til fem dage, [i efteråret] 2018. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Der er herved henset til, at ansøgeren vedholdende i fire samtaler med Udlændingestyrelsen og i sin forklaring i Flygtningenævnet har forklaret vedholdende omkring sit asylmotiv. Forklaringerne er tillige i det væsentlige overensstemmende med datteren, [H]s forklaring. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren sammen med sin datter [H] er flygtet fra ansøgerens ægtefælle, [A], og flere mandlige familiemedlemmer efter en episode, hvor [H] blev opdaget sammen med en dreng i husets garage. Da [A] kom hjem, slog han ansøgeren flere gange og truede hende to gange med en pistol, som han satte mod hendes hoved. Han sagde, at det var hendes skyld, at [H] havde krænket familiens ære og at [H] ikke længere var hans datter og at datteren skulle slås ihjel. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren kan henvises til at søge myndighedernes beskyttelse mod faderen og den øvrige familie eller at kunne henvises til at tage ophold et andet sted i Irak, som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet finder ikke, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men det er derimod efter en konkret og individuel vurdering sandsynliggjort, at ansøgeren risikerer at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren hendes medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2020/38/EDO
