Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Erbil, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin far, sin farbror eller af sin bror, fordi hun har krænket familiens ære ved at blive gravid uden for ægteskab. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun [en dato i efteråret] 2017 rejste til Østrig sammen med sin familie, så ansøgerens mor kunne blive behandlet for leukæmi. Ansøgeren boede på et hotel i Wien sammen med sine forældre, og ansøgeren og ansøgerens familie mødte i den forbindelse ansøgerens nuværende ægtefælle, [A], som hjalp familien med at tolke fra kurdisk til engelsk ved ansøgerens mors lægebesøg. [A] inviterede efter et par dage ansøgeren med op på [A’s] hotelværelse, hvorefter ansøgeren indledte et seksuelt forhold til [A]. [En dato i efteråret] 2017 rejste ansøgeren og ansøgerens familie tilbage til Irak, og [A] rejste tilbage til Danmark. Ansøgeren havde i den efterfølgende måned telefonisk kontakt med [A], men herefter kunne ansøgeren ikke længere få kontakt til [A]. Ansøgeren begyndte at blive svimmel og få kvalme, og hun fandt umiddelbart herefter ud af, at hun var gravid med [A’s] barn. Ansøgeren fortalte sin søster om sine graviditetssymptomer, og de tog sammen til lægen [en dato i begyndelsen af] 2018, hvor det blev bekræftet, at ansøgeren var gravid. To dage senere overhørte ansøgerens mor en telefonsamtale mellem ansøgeren og ansøgerens søster, hvorfor ansøgerens mor fik kendskab til ansøgerens graviditet. Ansøgerens mor blev sur, og hun fortalte ansøgerens far og bror om ansøgerens graviditet. Ansøgerens søster og ansøgerens søsters ægtefælle hjalp ansøgeren med at flygte fra familien. Ansøgeren forsøgte at anmelde forholdet til politiet [en dato i begyndelsen af] 2018, men politiet ville ikke hjælpe ansøgeren, fordi der var tale om en familiefejde. Ansøgeren udrejste derfor legalt af Irak [en dato i begyndelsen af] 2018. Ansøgeren indrejste i Danmark [en dato i foråret] 2018, hvorefter ansøgeren fik genetableret kontakten til sin nuværende ægtefælle. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at det fremgår af akterne – id-kort - fra ansøgerens visumansøgninger til henholdsvis Østrig i [efteråret] 2016 og Polen i [sommeren] 2017, at hun angiveligt skulle være gift med en person med det samme navn, som fremgår af det irakiske nationalitetspas, som ansøgerens ægtefælle blev fundet i besiddelse af, da han blev antruffet af det tyske politi på en rasteplads ved [en navngiven by] i Tyskland [en dato i efteråret] 2017. Flygtningenævnet finder, at det ikke kan antages, at ansøgeren eller dennes far ved en tilfældighed har oplyst et navn på hendes angivelige ægtefælle, der er identisk med ægtefællens navn i ægtefællens nationalitetspas. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om både to fornavne og et efternavn, der er identiske. Flygtningenævnet finder, at dette er uforeneligt med, at ansøgeren og dennes ægtefælle har forklaret, at de først mødte hinanden under hver deres rejse til Østrig i [efteråret] 2017, og at de ikke kendte hinanden i forvejen. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår hun mødte sin ægtefælle i forbindelse med opholdet i Østrig, og om længden af forholdet i Østrig. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgeren og dennes ægtefælle har afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt ansøgeren har modtaget trusler fra sin bror på sin telefon. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/37/MLVT.
