Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2015. Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Chamchamal, Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af hendes farbrødre og hendes fætre, da hun er blevet gift i hemmelighed. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun efter sine forældres død i 1999 flyttede ind hos sin farbror, [farbroren], i byen Sulaymaniyah. Ansøgerens farbror er mullah i byen. Ansøgeren mødte sin ægtefælle, [ægtefællen], over det sociale medie ”Messenger” i [starten] af 2011. [Ægtefællen] opholdte sig i Danmark, da ansøgeren og [ægtefællen] mødte hinanden på Messenger. I [sommeren] 2011 besøgte [ægtefællen] ansøgeren i Sulaymaniyah på ansøgerens arbejdsplads. [Ægtefællen] besøgte ansøgerens farbror, [farbroren], for at bede om ansøgerens hånd. Ansøgerens farbror afviste [ægtefællen], idet ansøgeren var lovet væk til sin fætter, [fætteren]. I [sommeren] 2012 blev ansøgeren og [ægtefællen] viet i hemmelighed og in absentia ved civilretten i Sulaymaniyah. I december 2012 forsøgte [ægtefællen] at bede om ansøgerens hånd på ny, men han blev igen afvist af [farbroren] med samme begrundelse. I starten af 2014 besøgte [ægtefællen] ansøgeren igen i Sulaymaniyah. [Ægtefællen] opholdt sig i Sulaymaniyah fra [starten] af 2014 til [sommeren] 2014 i forbindelse med et praktikophold. Ansøgeren har til støtte herfor endvidere oplyst, at det hemmelige bryllup mellem hende og [ægtefællen] har bragt skam over familien, hvorfor hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin familie. Under [ægtefællens] ophold i Sulaymaniyah besluttede ansøgeren og [ægtefællen] sig for, at ansøgeren skulle til Danmark på et besøgsvisum. I slutningen af 2014 besluttede ansøgerens farbrødre at fastsætte en bryllupsdag mellem ansøgeren og hendes fætter, [fætteren]. I starten af 2015 døde [fætterens] bror, [fætterens bror], hvorfor brylluppet herefter blev udskudt på ubestemt tid. Ansøgeren søgte om visum til Danmark i [sommeren] 2015, og hun blev meddelt en tilladelse på sin ansøgning om besøgsvisum i [sommeren] 2015. Ansøgeren indrejste i Danmark den [efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin frygt for farbroren og fætrene til grund, idet forklaringen om, at ansøgeren mod sin farbrors vilje skulle have indledt et forhold til sin nuværende ægtefælle i 2011 og giftet sig med ham i hemmelighed i [efteråret] 2012, fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har beskrevet farbroren som blandt andet konservativ, radikal og ekstrem muslim. Samtidig har ansøgeren forklaret, at hun fik lov til at gå i gymnasiet, og at hun fik lov til at arbejde på et reklamebureau, hvor kun halvdelen af kvinderne bar tørklæde. Det skal sammenholdes med, at ansøgeren har forklaret, at farbrorens havde besøgt reklamebureauet, inden ansøgeren fik lov til at arbejde der, og med, at ansøgeren har forklaret, at hun ikke fik lov til at gå på universitetet, fordi undervisningen ikke var kønsopdelt. Nævnet er opmærksom på, at ansøgeren har forklaret, at farbroren skulle bruge de penge, som ansøgeren tjente, men det kan henset til, at farbroren angiveligt var konservativ, radikal eller ekstrem muslim ikke føre til en anden vurdering. Det fremstår videre utroværdigt, at ansøgeren, som til asylsamtalen i [efteråret] 2018 forklarede, at hun fornemmede, at farbroren overvågede hende, skulle have mødtes med sin ægtefælle og kørt ture med ham. Yderligere fremstår det utroværdigt, at ansøgeren flere gange i Irak skulle havde haft besøg af sin ægtefælle på sin arbejdsplads – nogle gange i mere end en time, henset til at hun ifølge sin forklaring var sekretær, og at der færdedes andre i det kontor, hvor hun arbejdede. Derudover fremstår det utroværdigt, at ansøgeren skulle have fået lov til at gå til fest på reklamebureauet, hvor hun inviterede sin ægtefælle til at deltage. Nævnet er opmærksom på, at ansøgeren udbyggende for nævnet har forklaret, at det var en arbejdsreception, hvor der deltog omkring 400 personer, og at hun fik lov til at deltage, fordi hun sad sammen med veninden [et navn] familie, men det kan ikke føre til en anden vurdering. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed lægger Flygtningenævnet også vægt på, at ansøgeren i sin ansøgning om familiesammenføring på spørgsmålet om, hvilken kontakt hun havde med sin ægtefælle, efter de blev gift i Irak i 2012, har oplyst, at de havde boet sammen i perioden fra [slutningen] af 2012 til [starten] af 2013 og i igen perioden fra [starten] af 2014 til [foråret] 2014. Nævnet er opmærksom på, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at oplysningen angår, i hvilke perioder hun og ægtefællen har haft sex, men nævnet kan ikke lægge til grund, at besvarelsen beror på denne misforståelse. Endvidere lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt ægtefællen havde familie i Sulaymaniyah. For nævnet forklarede ansøgeren, at ægtefællen ikke havde familie i Sulaymaniyah, men til asylsamtalen i [efteråret] 2018 forklarede ansøgeren, at ægtefællen tog på ferie i Sulaymaniyah, hvor han besøgte familie. Flygtningenævnet finder desuden, at ansøgerens forklaring om, hvorfor hun i mere end to et halvt år blev boende hos farbroren, efter ægtefællen angiveligt havde friet forgæves anden gang, fremstår udbyggende. Endelig lægger Flygtningenævnet en vis – men ikke afgørende – vægt på, at ansøgeren, selv om ansøgeren ifølge sin forklaring frygter at blive slået ihjel af sin farbror og sine fætre og således havde grund til at søge asyl allerede ved indrejsen i Danmark, først søgte om asyl, efter Udlændingenævnet i [foråret] 2017 havde meddelt afslag på en ansøgning om familiesammenføring. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/34/HMU.
