Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2003. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra [By], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive udsat for repressalier af myndigheder i Irak som følge af sin fars konflikt med myndighederne. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at myndighederne eller befolkningen i Irak vil gøre ansøgeren fortræd, idet han er kurder. Ansøgeren har endelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak ikke vil kunne tage vare på sin søn. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han og hans familie udrejste af Irak på baggrund af ansøgerens fars konflikt med myndighederne. Ansøgerens far blev i 1990’erne tvangsrekrutteret til militærtjeneste under krigen i Irak. Ansøgeren har ikke efterfølgende haft kontakt med sin far, og ansøgeren har ikke kendskab til, hvorvidt ansøgerens far fortsat er i live. Myndighederne ville også tvangsrekruttere ansøgerens ældre brødre til militæret. Ansøgeren, ansøgerens mor samt brødre udrejste som følge heraf fra Irak. Ansøgeren har endelig oplyst, at forholdene for kurdere i Irak er dårlige, at ansøgeren ikke taler særlig godt arabisk, og at han derfor ikke vil passe ind i samfundet i Irak. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren udrejste af Irak da han var omkring fem år gammel. Han havde ingen personlige konflikter ved udrejsen. Ansøgeren henviser til sin fars konflikt. Der er meget få oplysninger om farens konflikt, men ansøgeren mener, at han havde en konflikt med myndighederne i forbindelse med hvervning til militæret. Under henvisning til at denne konflikt ligger mere end 20 år tilbage, ansøgerens alder på tidspunktet for konflikten, og at styret i Irak siden er udskiftet, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at en eventuel konflikt vil have konsekvenser for ham. Ansøgeren har under nævnsmødet påstået, at den person han stak i forbindelse med sin seneste dom nu, enten selv eller gennem andre, har truet ansøgeren gennem nogle fjerne slægtning i Irak. Han har forsøgt at dokumentere denne påstand med noget, der angiveligt er en anmeldelse af forholdet til politiet i [By]. Allerede fordi forklaringen først fremkommer under nævnsmødet, og da forklaringen forekommer usandsynlig tilsidesættes denne forklaring. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2020/32
