Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Indien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk inder og katolik af trosretning fra [By], Indien. Ansøgeren har været talsperson for [Organisation], som er en forening for de kristne i ansøgerens lokalområde, siden [Efteråret] 2016. Ansøgeren har ikke derudover været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Indien frygter at myndighederne, herunder politiet, vil tilbageholde hende og slå hende ihjel. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter sin svigerfamilie, da de har opfordret hende til selvmord. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun har fungeret som talsperson for organisationen [Organisation], som er gået imod partiet BJP, og derved byrådets ønske om at fjerne en kristen kirkegård. [Organisation] har i den forbindelse lagt sag an mod både BJP, DSP og politiet, og har på den baggrund en konflikt med disse grupper. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun har modtaget trusler fra BJP, DSP og politiet. De har blandt andet truet med at slå ansøgeren ihjel. Hun har videre oplyst, at hun blev arresteret i tre dage, hvorefter hun blev løsladt med besked på, at hun skulle droppe anklagerne. Hun blev ved denne lejlighed truet på livet. Ansøgeren har desuden til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun tilhører Dalit cast, som er den laveste kaste i det indiske samfund, og at det derfor er farligt for hende at sige myndighederne imod. Ansøgeren har endeligt til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der blev uddelt løbesedler i hendes hjemby, hvoraf det fremgik, at ansøgeren var både prostitueret, og en slags alfons. Ansøgeren svigerfamilie føler sig ramt på deres ære over disse løbesedler, og har derfor opfordret ansøgeren til at skrive et afskedsbrev og drikke syre. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringer om sin konflikt med politiet, DSP eller BJP til grund, ligesom Flygtningenævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med sin svigerfamilie til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der anlagde sag mod de tre parter, DSP, BJP og politiet. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun selv havde anlagt sagen, og til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at sagsanlægget blev lavet på [Organisationens] vegne af en skoleleder i kirken, [A]. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af de fremlagte dokumenter vedr. sagsanlægget, at det er underskrevet af [A]. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår [Organisation] blev stiftet. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at [Organisation] blev stiftet før hændelserne med BJP. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at foreningen først blev stiftet, da problemerne med BJP startede. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret upræcist om, hvilke trusler hun har modtaget, og om antallet af personer, der opsøgte hende, jf. det anførte i Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at der har været en konflikt i byen, da byrådet har besluttet at flytte den lokale kristne kirkegård til et andet område i byen, men Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun personligt af den grund har et modsætningsforhold til DSP, BJP og politiet, da ansøgeren forklaring herom fremstår usandsynlig. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at det er foreningen [Organisation], der har anlagt sagen mod lokalrådet mf., og at det er [A] der har underskrevet sagsanlægget. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med sin svigerfamilie til grund som følge af de angivelige løbesedler, som ansøgeren har forklaret er udsendt, henset til, at Flygtningenævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med, DSP, BJP og politiet til grund, og at ansøgeren generelle troværdighed, dermed er svækket. Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til sit Indien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Indi/2020/1/MIMA
