Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk tigrinya og muslim af trosretning fra Addis Ababa, Etiopien. Ansøgeren har oplyst, at han er eritreisk statsborger, og at ansøgerens forældre var eritreiske statsborgere. Ansøgeren har videre oplyst, at ansøgerens forældre døde, da han var omkring 3-4 år, hvorefter en plejefamilie i Etiopien tog ansøgeren til sig. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive tvunget i militærtjeneste. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive slået ihjel af den plejefamilie, som han er opvokset hos, og at han frygter at skulle bo på gaden. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at plejefamilien slog og undertrykte ham. Ansøgeren har videre henvist til, at han blev overfaldet og voldtaget af to mænd, da han boede på gaden i Etiopien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er statsborger i Eritrea, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren taler amhari, som tales i Etiopien, og har forklaret, at han er opvokset og formentlig født i Etiopien. Han har ikke fremlagt dokumentation, der sandsynliggør, at han er statsborger i Eritrea, men har blot oplyst, at dette statsborgerskab er oplyst af hans plejeforældre. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren er statsborger i Etiopien og asylretligt skal vurderes i forhold til Etiopien. For så vidt angår ansøgerens plejefamilie finder nævnet, at ansøgerens problemer med familien ikke har en karakter og intensitet, som kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at ansøgeren ifølge sin forklaring har opholdt sig i samme by som plejefamilien i flere måneder uden at blive udsat for overgreb, og at det alene ses at bero på ansøgerens egen formodning, at plejefamilien vil slå ham ihjel. For så vidt angår voldtægten af ansøgeren findes det alene at bero på ansøgerens egen formodning, at overgrebet skyldtes et personligt modsætningsforhold mellem ham og overfaldsmændene. Heller ikke dette overgreb findes således at kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, men findes i stedet at burde anmeldes til myndighederne i hjemlandet. For så vidt angår ansøgerens frygt for at bo på gaden bemærkes, at socioøkonomiske forhold ikke kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2020/5/RILA
