Nævnet stadfæstede i februar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og ortodoks kristen af trosretning fra Cairo, Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af de egyptiske myndigheder, fordi han er blevet dømt for blasfemi. Han har endvidere henvist til at han frygter overfald og at han frygter de generelle forhold for kristne i Egypten, idet han blandt andet frygter ekstremister. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han arbejdede på en skole, hvor han fik problemer med sin kollega [A] på grund af sin trosretning. [A] chikanerede ansøgeren, og de kom op at slås, hvorefter ansøgeren anmeldte forholdet til politiet. I [begyndelsen af] 2018 blev ansøgeren opsøgt at en forælder til en elev, idet eleven havde fortalt sin forælder, at ansøgeren havde fornærmet profeten. Elevens far, [A], truede ansøgeren med at melde ham til politiet, og han slog ansøgeren. Ansøgeren fik arbejde på en anden skole, og han blev af skolelederen på den nye skole gjort bekendt med, at der var blevet afsagt en dom imod ham for blasfemi. Ansøgeren fik endvidere af sin advokat bekræftet, at der var blevet afsagt dom imod ansøgeren for blasfemi uden at ansøgeren havde været til stede, og at ansøgeren var blevet idømt tre års fængsel. Ansøgeren opholdt sig herefter hos sin bror, og han besøgte kun begrænset sin egen bopæl for at hente ting. Efter ansøgerens udrejse, er hans familie blevet opsøgt på hans bopæl, og der er blevet spurgt efter ansøgeren, idet han skal afsone sin straf. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han som følge af sit religiøse tilhørsforhold til kristendommen har en konflikt med de egyptiske myndigheder, der har ført til en dom for blasfemi. Flertallet har herved indledningsvis lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit asylmotiv. Således oplyste ansøgeren til samtalen [i foråret] 2019, at han efter domsafsigelsen var blevet kontaktet af de egyptiske myndigheder, der sørger for, at dommen bliver fuldbyrdet, mens han under nævnsmødet oplyste, at han ikke er blevet kontaktet af de egyptiske myndigheder efter domsafsigelsen. Hertil kommer, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket af, at dokumentet vedrørende den påståede dom på 3 års fængsel via den danske ambassade i Cairo af lokale kilder er vurderet uægte. Uanset at der således kan stilles spørgsmålstegn ved den skete ægthedsvurdering, navnlig at der ikke er tale om en dom, finder flertallet således ikke grundlag for at betvivle, at dokumentet af lokale kilder er vurderet til ikke at være ægte. Ansøgerens generelle troværdighed er endvidere svækket af, at han er udrejst af Egypten via lufthavnen i Cairo ved brug af eget pas og efter, at han havde opnået visum til Danmark. Flertallet finder endvidere, at den chikane, som ansøgeren er blevet udsat for som kristen i Egypten, ikke udgør forfølgelse af en intensitet, der kan begrunde asyl i Danmark. Flertallet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt i Egypten som følge af sit kristne tilhørsforhold. Flertallet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Egypten er i en sådan risiko som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Egyp/2020/1/ajev
