Nævnet meddelte i september 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været egentlig politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, sine farbrødre eller sin farfar, fordi hun har arbejdet for [en international organisation], og fordi hun har medvirket i filmen […]. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun frygter en mand, [Y], der vil giftes med hende, ligesom hun frygter sin tidligere ægtefælle. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for Taliban har ansøgeren oplyst, at hun har arbejdet i [en international organisations] HR-afdeling i perioden fra 2011 til 2018, i hvilken periode hun også arbejdede frivilligt for [en international organisation]. [I efteråret] 2018 medvirkede ansøgeren i optagelserne til filmen […] i [et navngivent land]. Samme dag blev ansøgerens familie opsøgt af bevæbnede personer fra Taliban på deres bopæl i Kabul. Personerne ville tage ansøgeren med og overfaldt i den forbindelse hendes far. Familien fandt efterfølgende et trusselsbrev. Familien flyttede derefter hen til ansøgerens tante i et andet område af Kabul. [I efteråret] 2018 vendte ansøgeren tilbage til Kabul, og dagen efter tog hun til Italien for at deltage i et kursus i forbindelse med sit arbejde. Ansøgerens familie tog herefter midlertidigt ophold i Jalalabad inden de vendte tilbage til Kabul. [I efteråret] 2018 modtog ansøgeren et trusselsopkald fra nogle ukendte personer, mens hun opholdt sig i Italien. [I efteråret] 2018 rejste ansøgeren til Danmark. Til støtte for sit asylmotiv om frygten for sin tidligere ægtefælle har ansøgeren oplyst, at hun under ægteskabet blev udsat for psykisk og fysisk vold. Parret blev derfor skilt [i efteråret] 2015 med ansøgerens families støtte. [I sommeren] 2015 fødte ansøgeren parrets fælles barn. Barnet har den tidligere ægtefælle dog taget fra ansøgeren. Efter skilsmissen har den tidligere ægtefælle ved flere lejligheder truet med at slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har sidst set sin tidligere ægtefælle [i foråret] 2016 og har senest haft kontakt til ham [i foråret] 2018. Ansøgeren har siden fået at vide, at han har indgået ægteskab på ny, men han mener stadig, at ansøgeren har bragt skam over ham. Hverken ansøgeren eller ansøgerens familie har modtaget trusler fra den tidligere ægtefælle efter ansøgeren udrejste af Afghanistan. Ansøgeren er dog blevet kontaktet af sin tidligere ægtefælles storebror under sit ophold i Italien. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for [Y] har ansøgeren oplyst, at [Y] ønsker at indgå ægteskab med hende, hvilket hun har afvist, da hun ikke er interesseret. Han har herefter chikaneret hende og truet hende, ligesom han har skrevet flere kærlighedserklæringer til ansøgeren. [Y] har blandt andet skrevet til ansøgeren, at ingen må få hende, hvis han ikke selv kan få hende. Om frygten for sin fars familie har ansøgeren oplyst, at de ikke accepterer, at hun har arbejdet for [en international organisation], herunder særligt fordi hun har arbejdet sammen med udenlandske mænd og derfor betragtes som uren. Ansøgeren har endvidere fået oplyst, at hendes farfar mener, at hun har ødelagt familiens ære, fordi hun har medvirket i filmen […]. Hverken ansøgerens farfar eller farbrødre har truet hende direkte, men har talt om ansøgeren over for familien. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har arbejdet for [en international organisation] fra 2011 til 2018, og at hun i 2017 tillige udførte frivilligt kvindepolitisk arbejde i forbindelse hermed. Nævnet lægger videre til grund, at hun deltog i dokumentarfilmen […], der er kritisk over for begrænsningen af kvinders rettigheder. Flygtningenævnets flertal lægger videre til grund, at hendes familie blev opsøgt af Taliban, der ville have fat i hende, og at talibanere overfaldt ansøgerens far i den forbindelse, således at han måtte på sygehuset, ligesom familien efterfølgende fandt et trusselsbrev uden for huset. Familien flyttede umiddelbart fra huset og ansøgeren udrejste umiddelbart i forlængelse af episoden. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgeren gennem sit arbejde for [en international organisation] og sit frivillige arbejde for kvinders ligestilling samt sin deltagelse i dokumentarfilmen […], der er kritisk over for begrænsningen af kvinders rettigheder, er i reel risiko for overgreb fra Talibans side ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flertallet finder ikke, at myndighederne vil være i stand til at beskytte hende herimod. Flertallet finder herefter, at ansøgeren må anses for forfulgt af grunde, der er omfattet af flygtningekonventionen. Flygtningenævnet meddeler derfor […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2020/40/JAH
