Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra [en navngiven bydel], Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en imam, fordi ansøgeren er blevet beskyldt for at have begået overgreb mod imamens svigerdatter. Ansøgeren frygter endvidere [en navngiven klan], som imamen er medlem af. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren og ansøgerens familie boede til leje i en ejendom, hvor imamen og imamens svigerdatter ligeledes boede. Ansøgeren havde et tæt forhold til imamens svigerdatters datter og søn, og imamens svigerdatter bød ofte ansøgeren på te. Ansøgeren afslog imamens svigerdatters tilbud, idet ansøgeren var gift og havde børn. Imamens svigerdatter bad en dag ansøgeren om hjælp til at reparere ejendommens elmåler, som var placeret ved indgangen til imamens og imamens svigerdatters værelser. Det viste sig, at det var stikkontakten på imamens svigerdatters værelse, som var gået i stykker. Ansøgeren reparerede stikkontakten, men da ansøgeren ville forlade værelset, stillede imamens svigerdatter sig i vejen og låste døren. Imamens svigerdatter bad herefter ansøgeren om at have seksuelt samkvem med hende, hvilket ansøgeren afslog. Umiddelbart herefter begyndte imamens svigerdatter at rive både ansøgerens og sit eget tøj i stykker. Imamen opdagede ansøgeren og imamens svigerdatter på værelset. Imamen blev vred og truede ansøgeren på livet. Ansøgeren boede herefter hos sin familie i et par dage, og ansøgerens familie forsøgte to gange forgæves at mægle sig frem til en løsning på konflikten med imamen. Ansøgeren udrejste i [sommeren] 2018 legalt af Afghanistan, og ansøgeren er efter sin indrejse i Danmark blevet gjort bekendt med, at ansøgerens families bopæl, cirka tre til fire dage efter konfliktens opståen, er blevet udsat for ransagning og ildspåsættelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den forekommer til dels divergerende, konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har givet divergerende oplysninger til de græske og de danske asylmyndigheder. Han har således [en bestemt dato i begyndelsen af] 2019 oplyst til de græske myndigheder, at hans forældre er døde, mens han i Danmark har oplyst, at hans mor fortsat lever. Han har om sit asylmotiv oplyst til de græske myndigheder, at han har en konflikt med Taliban, som har truet ham med at slå ham ihjel og med at hans datter skal bortgiftes tvangsmæssigt. Endvidere har ansøgeren præsenteret de græske myndigheder for et afghansk pas, mens han i Danmark har oplyst, at agenten, som hjalp ham med flugten, tog hans pas fra ham i Iran. Disse divergenser svækker i væsentlig grad ansøgerens troværdighed. Ansøgeren har endvidere givet divergerende oplysninger om, hvem der hjalp ham væk fra imamen i forbindelse med konflikten. Han har i det udvidede asylsansøgningsskema oplyst, at hans mor og naboer redede ham fra imamen. Under samtalen med Udlændingestyrelsen og under mødet i Flygtningenævnet har han imidlertid forklaret, at en person ved navn [A] sørgede for, at ansøgeren kom væk fra Imamen. Ansøgeren har også forklaret divergerende om, hvad der blev sat ild til efter hans flugt. Han har således under samtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at der blev sat ild til familiens hus, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at indboet blev båret ud af huset og brændt af. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om asylmotivet som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2020/39/MLVT
