Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra Jaghori, Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af kommandanter, som havde en konflikt med ansøgerens far i 2001. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgerens far arbejdede som chauffør for Taliban frem til 2001, hvor Talibans modstandere generobrede magten i Jaghori-distriktet. De lokale havde skjult deres våbenlagre, men Taliban fandt dem og indsamlede deres våben. Ansøgerens far blev herefter beskyldt for at have arbejdet for og samarbejdet med Taliban, idet de lokale påstod, at ansøgerens far havde fortalt Taliban, hvor våbenlagrene var gemt. Ansøgerens far udrejste umiddelbart herefter til Pakistan, og ansøgeren og ansøgerens mor skjulte sig hos ansøgerens morbror i en måned, før de også udrejste til Pakistan. Kommandanterne opsøgte i denne periode morbrorens bopæl for at lede efter ansøgerens familie, men morbroren fortalte kommandanterne, at han ikke vidste, hvor familien befandt sig. Ansøgerens morbror blev som konsekvens deraf tilbageholdt og udsat for fysiske overgreb. Kommandanterne beslaglagde familiens ejendom i Afghanistan, mens ansøgerens familie opholdt sig i Pakistan. Kommandanterne vil slå ansøgeren ihjel, såfremt ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan kræver sin families ejendom tilbage. Ansøgeren opholdt sig i Pakistan i syv eller otte år, hvorefter ansøgeren udrejste til Iran i 2008 eller 2009 for at søge arbejde. Ansøgeren arbejdede i Iran i to år, hvorefter de iranske myndigheder deporterede ansøgeren til Afghanistan. Ansøgeren genindrejste illegalt i Iran efter to til tre dages ophold i Afghanistan, og efter seks år udrejste ansøgeren af Iran til Tyrkiet. Ansøgeren opholdt sig i Tyrkiet i tre nætter, hvorefter ansøgeren rejste til Grækenland. Ansøgeren rejste til Danmark efter 15 måneders ophold i Grækenland. Flygtningenævnet lægger ligesom Udlændingestyrelsen ansøgerens forklaring om, at ansøgerens far samarbejdede med Taliban, og at familien efter magtskiftet i 2001 flygtede til Pakistan, fordi ansøgerens far var efterstræbt af lokale hazara grupperinger, til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse eller behandling, hvis han vender tilbage til Afghanistan. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens familie ikke efter det oplyste har været udsat for nogen form for trusler eller forfølgelse efter flugten i 2001, og at ansøgeren har en meget ringe viden om den aktuelle situation i sit hjemområde i Afghanistan, idet han hovedsagelig har sin viden fra sin mor i Pakistan og sin morbror i Australien. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at personer, som ansøgerens far havde en konflikt med, nu er kommet til magten i ansøgerens hjemområde. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det forhold, at ansøgeren i en e-mail af [en dato i foråret] 2020 har oplyst, at hans mor har givet ham navne på nogle myndighedspersoner i ansøgerens hjemområde, ikke er tilstrækkeligt til, at det kan anses for sandsynliggjort, at de pågældende har efterstræbt ansøgerens far. Det beror alene på ansøgerens formodning, at der i hans hjemområde er personer, som vil forbinde ansøgeren med ansøgerens fars handlinger for omkring 20 til 25 år siden på en sådan måde, at ansøgeren af den grund vil blive udsat for asylbegrundende forhold, ligesom det alene beror på ansøgerens formodning, at der vil opstå en jordkonflikt om familiens jord, hvis ansøgeren vender tilbage. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2020/38/MLVT.
