Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mand fra Vietnam. Indrejst i 1990. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk vietnameser og buddhist af trosretning fra Binh Thuan, Vietnam. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hans familie blev efterlyst, da de flygtede fra Vietnam i 1985, da man ikke måtte rejse ud af landet, og at han risikerer at komme i fængsel, som følge af, at han stjal en båd i forbindelse med flugten fra Vietnam. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hans familie bor i Danmark, at ansøgeren har sit liv i Danmark, at ansøgeren ikke kan forsørge sig selv i Vietnam, at ansøgeren ikke ved, hvor han skal bo i Vietnam, og at ansøgeren ikke kan indrejse i Vietnam, da han ikke har de nødvendige dokumenter, og at ansøgeren ikke kan få udstedt identifikationsdokumenter i Vietnam, hvorfor han vil være i risiko for at blive udvist af Vietnam. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han som statsløs vietnameser vil være uden formel beskyttelse i Vietnam. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgeren forklaring om hans asylmotiv til grund. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at han i 1985, hvor han var 13 år gammel, sammen med nogle andre personer stjal en fiskerbåd og benyttede denne til at flygte fra Vietnam til Malaysia. Han forklarede endvidere, at hans far i den forbindelse blev anholdt som ansvarlig for tyveriet og var fængslet i seks måneder. Ved afhøring i medfør af udlændingelovens § 26 i forbindelse med en verserende straffesag [i sommeren] 2016 forklarede ansøgeren at tyveriet fandt sted i 1987, og at hans far var fængslet i to år. Ved oplysnings- og motivsamtale [ultimo] 2019 forklarede ansøgeren, at hans far havde besøgt Vietnam i 2002 og opholdt sig i landet i omkring fire til fem uger. Ansøgeren forklarede, at faren følte, at der blev holdt øje med ham, men ansøgeren forklarede ikke noget om, at faren ved den lejlighed oplevede problemer på grund af tyveriet i 1985. Ved fremmøde i Flygtningenævnet forklarede ansøgeren, at faren besøgte Vietnam i 2006, og at han ved den lejlighed var blevet kontaktet af den familie, der ejede båden, som havde meddelt ham, at de krævede erstatning og eventuelt ville retsforfølge ham. Denne overvejende privatretlige konflikt er ikke påberåbt af ansøgeren som asylmotiv i oplysnings- og motivsamtale [ultimo] 2019. Ansøgeren har ved den lejlighed, jf. referatets side 5, overvejende henvist til, at han og hans familie blev efterlyst, da de flygtede ud af landet, hvilket han frygtede at blive straffet for. Forklaringen må derfor i det hele betegnes som konstrueret til lejligheden og kan ikke lægges til grund. Det må efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger lægges til grund, at ansøgeren kan generhverve sit vietnamesiske statsborgerskab i det omfang det måtte være mistet på nuværende tidspunkt. Ansøgeren har dels ved oplysnings- og motivsamtale og dels ved sin advokats indlæg for Flygtningenævnet givet udtryk for en mere generelt formuleret frygt for forfølgelse fra de vietnamesiske myndigheders side. Denne frygt er ikke nærmere underbygget ved de foreliggende oplysninger. Da ansøgeren i [efteråret] 2019 rejste tilbage til Vietnam, blev han da heller ikke tilbageholdt i længere tid, men tværtimod pålagt at forlade ladet igen. Der er herefter ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse.” Viet/2020/1/EDO
