Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk kurder og muslim fra [område], Syrien. Klageren har siden 2004 opholdt sig i Libanon. Klageren har været politisk aktiv, da han boede i Syrien, idet han deltog i møder i det kurdiske parti ved navn [partinavn], som er ulovligt i Syrien, og som samarbejder med PDK. Klageren betragter sig selv som værende medlem af partiet, selvom han ikke officielt var medlem. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive tvunget til at aftjene militærtjeneste. Klageren har også henvist til, at han er eftersøgt af myndighederne grundet sin tilstedeværelse ved en demonstration i Qamishli i 2004. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han ikke ønsker at aftjene militærtjeneste for det syriske militær, idet han ikke vil slå andre ihjel. Indledningsvist bemærker Flygtningenævnet, at nævnet ikke finder anledning til at udsætte sagen på indhentelse af udtalelser om klagerens børn fra [navn] Kommune, jf. i øvrigt det nedenfor anførte. Flygtningenævnet bemærker at ansøgeren ved Østre Landsrets dom [i vinteren] 2020, er idømt 2 år og 6 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 181. Landsretten fandt, at der forelå særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 181, stk. 3. Landsretten har i denne forbindelse fastslået, at en udvisning af klageren med indrejseforbud ikke ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ved sagens afgørelse lægger Flygtningenævnet landsrettens endelig dom til grund. Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet har meddelt klageren afslag på ansøgning om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret. Klagerens oplysninger om, at han med bistand fra sin forsvarsadvokat vil forsøge at få sagen genoptaget, kan herefter ikke tillægges betydning. Flygtningenævnet finder efter karakteren af den pådømte kriminalitet, at klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse, og således må betragtes som en fare for samfundet, jf. Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Klageren har hustru og tre børn i Danmark. Disse indrejste alle i 2015, bortset fra det yngste barn, som er født her. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder klagerens personlige forhold og hensynet til familiens enhed samt karakteren og grovheden af den forbrydelse, som klageren er dømt for at have begået, at der trods klagerens familiemæssige forhold ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2020/71/ACA
