Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine og Rusland. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ukrainer og kristen. Ansøgeren har statsborgerskab i både Ukraine og Rusland, og er født og opvokset i Sevastopol på Krim-halvøen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter, at han vil blive udsat for repressalier af nationalister, herunder etniske ukrainere. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende Ukraine oplyst, at han i 2010 deltog i en demonstration i Sevastopol. Et år herefter blev ansøgeren tilsagt til en samtale med den ukrainske sikkerhedstjeneste i forbindelse med, at han havde ansøgt om at få udstedt et udenrigspas. En måned herefter søgte ansøgeren på ny om at få udstedt et udenrigspas, og i den forbindelse fik ansøgeren dette udstedt. I [efteråret] 2016 blev ansøgeren opsøgt af ukendte nationalister på banegården i Odessa, Ukraine. Nationalisterne bad ansøgeren om at fremvise sine dokumenter, hvorefter de ransagede ham og fratog ham de penge, han havde. I [sommeren] 2019 kørte ansøgeren i bus i Ukraine, der blev stoppet af nogle militærfolk fra nationalgarden, som truede ansøgeren og de andre passagerer i bussen. Nationalgarden spurgte ansøgeren og de andre passagerer, om de kom fra Krim, ligesom nationalgarden beskyldte dem for at være forrædere. Derefter lod de ansøgeren og de andre køre videre. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han er blevet stoppet af det ukrainske politi hver gang, han krydsede grænsen mellem Ukraine og Rusland. Ansøgeren har endvidere været med til at omringe en ukrainsk flådestab således, at de ukrainske militærfolk ikke kunne forlade området. Militæret truede i den forbindelse ansøgeren og de andre oprørere med, at de ville skyde dem, hvis ikke de forlod stedet. Nogle dage herefter fortalte repræsentanter fra det russiske militær ansøgeren og de andre oprørere, at de skulle kravle over et hegn og afvæbne det ukrainske militær, der opholdt sig i lufthavnsområdet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter, at han vil blive slået ihjel eller fængslet af russiske forretningsfolk, der har en sammensværgelse med politiet i Rusland. Ansøgeren frygter endvidere, at han vil blive tortureret eller fængslet af FSB, fordi han har deltaget i kuppet i 2014. Ansøgeren har også som asylmotiv henvist til, at den russiske administration i byen, Sevastopol, fratog ansøgeren hans jord i udgangen af 2014. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han i 2015 deltog i en demonstration, der omhandlede, at ansøgeren og familien ønskede deres jord tilbage. Ansøgeren har også henvist til, at da hans mor døde, fremgik der af hendes dødsattest, at hun døde af sklerose, men hun døde reelt af en forkert udført operation. Som følge heraf anmodede ansøgeren politiet om at undersøge dødsårsagen nærmere, hvilket de afslog. Et år herefter modtog ansøgeren en tilsigelse fra politiet om, at han skulle møde op på politistationen, hvor han fik at vide, at han ville blive fængslet, hvis ikke han stoppede med at gå til forskellige instanser med henblik på at opklare dødsårsagen. Ansøgeren har også henvist til, at han i efteråret 2018 blev stoppet af en politibil, hvorefter han blev kørt på politistationen. Her blev ansøgeren slået flere gange, ligesom han blev truet med, at han ville blive anset som terrorist, hvis ikke han og de andre oprørere stoppede deres oprør. Noget tid herefter blev ansøgeren løsladt. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med nationalister i Ukraine til grund. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgerens konflikt ikke har den fornødne karakter og intensitet til at begrunde asyl. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren har et modsætningsforhold til det ukrainske militær i forbindelse med, at han angiveligt sammen med andre civile omringede den ukrainske flådestab. Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at truslerne og slagene, der angiveligt blev afgivet, var som led i kampen og ikke var specifikt rettet mod ansøgeren, og at ansøgeren således ikke har sandsynliggjort, at han af denne grund har konflikter af individuel og konkret karakter. Med hensyn til det forhold, at ansøgeren angiveligt har deltaget i en demonstration i Sevastaopol i 2010 bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke blev tilbageholdt eller oplevede problemer som følge heraf. Flygtningenævnet bemærker endvidere herunder særligt, at ansøgeren i 2011 har fået udstedt et pas af de ukrainske myndigheder, selv om hans angivelige konflikt med myndighederne allerede på dette tidspunkt var opstået, og at ansøgeren er udrejst og indrejst legalt på eget pas fra og til Ukraine flere gange. Ansøgeren findes herefter ikke at have sandsynliggjort, at han af denne grund har konflikter af individuel og konkret karakter. Med hensyn til ansøgerens frygt for nationalgarden, fordi en politibetjent har noteret oplysninger fra ansøgerens pas, bemærker Flygtningenævnet, at det er baseret på ansøgerens egen formodning, at den liste som politimanden angiveligt skrev, er en liste over folk fra Krim-halvøen, der har deltaget i kuppet, og at ansøgeren i øvrigt skulle blive udsat for forfølgelse af denne grund. Ansøgeren findes herefter ikke at have sandsynliggjort, at han af denne grund har konflikter af individuel og konkret karakter. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med russiske forretningsfolk til grund. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsens at ansøgerens konflikt ikke har den fornødne karakter og intensitet til at begrunde asyl. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren har et modsætningsforhold til det russiske politi, selvom ansøgeren angiveligt blev tilbageholdt og udsat for trusler og fysiske overgreb. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren blev løsladt et par timer efter anholdelsen, og at ansøgeren alene fik en advarsel uden, at der skete mere. Det forhold, at ansøgeren angiveligt har deltaget i en demonstration i 2015 kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at ansøgeren af denne grund har konflikter af individuel og konkret karakter. Det forhold, at ansøgeren har henvendt sig til forskellige instanser for at opklare sin mors dødsårsag kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at ansøgeren blev udsat for andet end en trussel, og at ansøgeren tog ophold samme sted i en måned, før han udrejste, hvor han ikke oplevede konflikter. Det forhold, at ansøgeren frygter, at FSB vil torturere ham eller kompromittere ham, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at ansøgeren har konkrete konflikter med FSB af individuel og konkret karakter. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår episoden, hvor han angiveligt blev slået med en bog i hovedet af en russisk politimand, fandt sted. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at dette fandt sted i efteråret 2018, hvor han angiveligt blev tilbageholdt af det russiske politi, og hvor han fik at vide, at han og øvrige borgere ikke skulle lave forsamlinger og ikke kunne kræve deres jord tilbage. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han kun én gang er slået i hovedet med en bog af en politibetjent, og at det fandt sted, da han i [efteråret] 2019 fik frataget sin jord og blev tilbageholdt af politiet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår ansøgeren blev frataget sin jord. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han blev frataget sin jord i slutningen af 2014. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han blev frataget sin jord i [efteråret] 2019. Flygtningenævnet har tillige tillagt det vægt, at ansøgeren har søgt asyl i Nederlandene i 2016, i Sverige i 2010, 2011 og 2016, i Tyskland i 2017, i Polen i 2011 og i Norge i 2011, hvor han blev meddelt afslag på asyl. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det vægt, at ansøgeren også har søgt asyl i Finland i 2018, og efter at han havde frafaldet sin asylansøgning i Finland, rejste tilbage til Krim i april 2019 på trods af sine angivelige konflikter. Flygtningenævnet bemærker herunder, at ansøgeren i forbindelse med hver indrejse og udrejse er rejst legalt, og at han ikke er blevet tilbageholdt af myndighederne i forbindelse med, at han indrejste og udrejste. Det tilføjes, at den generelle sikkerhedssituation i Ukraine og Rusland, i hvilke lande ansøgeren er statsborger, ikke er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ukraine og eller Rusland vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2020/18/LINB
