Nævnet stadfæstede i oktober 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Fez, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter, at han vil leve i fattigdom. Ansøgeren frygter endvidere, at han vil blive indkaldt til værnepligt. Ansøgeren har videre henvist til, at hans far havde en konflikt med nogle kriminelle personer i Marokko, fordi faren skyldte dem penge. Endelig har ansøgeren henvist til de generelle forhold i Marokko. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far havde skænderier med mange forskellige personer. Skænderierne omhandlede, at ansøgerens far havde købt spiritus og narkotika, som han ikke betalte for. Ansøgeren er bange for, at disse personer vil udsætte ham for fysiske overgreb. Ansøgeren udrejste af Marokko, da han var syv år. Efter udrejsen har ansøgeren hørt, at hans far har haft mange konflikter med kriminelle personer, hvilket også har ført til, at ansøgerens familie har været hjemløse i en periode. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv med hensyn til hans fars angivelige problemer med nogle kriminelle personer i Marokko til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende herom, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring herom fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at han flygtede fra Marokko på grund af fattigdom, fordi han frygtede at skulle aftjene værnepligt, og fordi hans familie havde problemer på grund af politik, og at ansøgeren til asylsamtalen har oplyst, at han udrejste af Marokko på grund af fattigdom og fordi, at hans far havde konflikt med nogle kriminelle personer, som han skyldte penge. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår han udrejste af Marokko. Til oplysnings- og motivsamtalen oplyste ansøgeren, at han forlod Marokko for 3 år siden, hvilket svarer til omkring 2013. Det fremgår af anmodning fra Nederlandene [fra foråret] 2019, at ansøgeren i Nederlandene har oplyst, at han forlod Marokko i [sommeren] 2016. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at han forlod Marokko som 7-årig. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvorvidt han rejste tilbage til Marokko. Til oplysnings- og motivsamtalen oplyste ansøgeren, at han mange gange blev anholdt, fordi han rejste mellem Marokko og [A] i Spanien. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at han efter udrejsen som 7-årig kun én gang var tilbage i Marokko. Det forhold, at ansøgeren frygter at blive tvunget til at aftjene værnepligt i Marokko, kan ikke føre til, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at indkaldelse til og aftjening af værnepligt ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet har i vurderingen heraf lagt vægt på oplysningerne i Flygtningenævnets foreliggende baggrundsmateriale, herunder Udlændingestyrelsens rapport fra juli 2019, Morocco, Military service, herunder om sanktionerne i tilfælde af unddragelse fra værnepligt, som ansøgeren evt. vil kunne blive indkaldt til. Det af ansøgeren oplyste om de socioøkonomiske forhold kan endvidere ikke føre til meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Endvidere kan de generelle forhold i Marokko ikke i sig selv begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2020/7/LINB
