Nævnet meddelte i november 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kalhor fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er født muslim, men er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive straffet af de iranske myndigheder samt hans far og svigerfar, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i foråret 2014 gennem en ven fik interesse for kristendommen. Efter noget tid blev han introduceret til den kirke hvori hans ven kom. Frem til sin udrejse deltog han ugentligt i møder i kirken. I [Efteråret] 2014 blev kirken afsløret, hvorfor ansøgeren så sig nødsaget til at flygte ud af Iran. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han siden [Efteråret] 2014 har deltaget i Frederikshavns Kirkecenters gudtjenester og arrangementer, og at han [Foråret] 2015 blev døbt. Ansøgeren har endeligt til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er aktiv på Facebook og Instagram, hvor han deler religiøst og politisk materiale. Han har på baggrund heraf modtaget trusler både online og på asylcenteret. Ansøgeren har for nævnet redegjort for sin kristne tro, og hvordan han lever et liv i Danmark som kristen, herunder med blandt andet ugentlig deltagelse i gudstjenester sammen med sin danske kæreste, som han planlægger at gifte sig med, og deres fælles datter. Ansøgeren blev efter forudgående dåbsundervisning døbt [Foråret] 2015 efter godt fem måneders ophold i Danmark, og på baggrund af de fremlagte udtalelser, herunder udtalelser af [Foråret ] 2017, [Vinteren] 2018 og [Sommeren] 2020 fra sognepræst (indtil [Vinteren] 2017) [A], [Kirke A’s] Pastorat, udtalelse af [Foråret] 2017 fra [B], [Kirke B], udtalelse af [Vinteren] 2018 fra daglig leder [C] og projektkoordinator [D], [Kirke C], udtalelse af [Efteråret] 2018 fra cand. Theol. [E] og udtalelse af [Vinteren] 2018 fra [F], [Kirke D], lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren siden [Vinteren] 2016 forsat har søgt viden om kristendommen og været aktiv i det kristne menighedsliv. Ansøgeren har da også for nævnet i forbindelse med genoptagelse fremstået med en mere omfattende viden om kristendommen, end han gjorde i forbindelse med asylsagens behandling i 2015 og 2016. Desuden har ansøgeren på overbevisende måde redegjort for kristendommens betydning for ham. Ansøgeren har endelig oversat flere kristne tekster/bøger til farsi under sit ophold i Danmark. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund og under hensyn til det indtryk, som ansøgeren har givet i nævnsmødet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion fra islam til kristendommen er reel. Flertallet lægger i overensstemmelse med ansøgerens forklaring til grund, at han ved en tilbagevenden til Iran vil leve åbent som kristen, og at hans konversion som følge heraf vil komme de iranske myndigheder til kendskab. Flygtningenævnet finder på denne baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2020/85/MIMA
