Nævnet meddelte i november opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og fra Dizawand, Iran. Ansøgeren er født sunni-muslim, men er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har siden 2009 været politisk aktiv for det Kurdisk Iranske Demokratiske Parti (KDPI). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de iranske myndigheder. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han siden 2009 har været politisk aktiv for KDPI. Ansøgeren udførte i hemmelighed politiske aktiviteter sammen med sin storebror, [T] og fætter, [S]. [I efteråret] 2015 var ansøgeren ude og skrive slogans på mure med sin bror og fætter, da han så, at en mand, [R], holdt øje med ham. Ansøgeren, dennes bror og fætter løb hjem til [S], hvor ansøgerens bror ringede til nogle kontakter hos KDPI. Ansøgerens bopæl blev ransaget af efterretningstjenesten Ettela’at, der tog ansøgerens bærbare computer, nogle CD’er, bøger og papirer med politisk materiale. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han besøgte en kirke for første gang i foråret 2016 sammen med to andre iranske asylansøgere. Ansøgeren blev døbt og konverterede [i] oktober 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans politiske aktiviteter i Iran til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om aktiviteterne i Iran fremstår divergerende, udbyggende og usandsynlig. Flygtningenævnet kan i det hele vedrørende denne del af asylmotivet henholde sig til Flygtningenævnets begrundelse [sommeren 2018]. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i Danmark har deltaget i politiske aktiviteter for KDPI, men Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de politiske aktiviteter i Danmark har profileret ham i asylbegrundende omfang i Iran. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om hans kristne aktiviteter til grund. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan lægge ansøgerens forklaring om hans kristne overbevisning til grund. Dette flertal har lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret forholdsvis detaljeret om, hvordan han løbende er gået med andre asylansøgere i forskellige kirker og om, hvordan kristendommen har givet ham ro og lært ham ydmyghed og tilgivelse, ligesom han har beskrevet, hvordan han føler sig bedre tilpas og er en bedre ven. Flygtningenævnets flertal kan således lægge ansøgerens forklaring om hans konversion til grund. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har demonstreret stor viden om kristendommen og kristne begreber, ligesom han har været i stand til i tilstrækkelig grad at redegøre for sine egne indre refleksioner i forbindelse med sin konvertering til kristendom og især for sin glæde ved at være tæt på Jesus i forbindelse med sin korsang. Flygtningenævnets flertal lægger herefter og efter en samlet vurdering af a søgerens refleksioner vedrørende kristendommen til grund, at ansøgeren i Danmark er blevet overbevist kristen, og at han ved en genindrejse i Iran vil praktisere og missionere kristendommen og derved risikere asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2020/82/SELS
