Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra [A], Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun har været medlem af KDPI siden 2009, og at hun i 2013 meldte sig ind i KDPI Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet og henrettet af de iranske myndigheder, fordi de har opdaget, at hun er medlem af KDPI og har deltaget i demonstrationer arrangeret af KDPI Danmark. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes søn i [sommeren] 2019 er blevet opsøgt af den iranske efterretningstjeneste. Ansøgerens søn blev tilbageholdt og tortureret i seks timer, fordi efterretningstjenesten ville have informationer om ansøgeren, og hvad hun laver i Danmark, idet de iranske myndigheder havde identificeret ansøgeren ud fra to fotos og en videooptagelse, som de viste til ansøgerens søn. Ansøgeren har oplyst, at de to fotos er fra 2013 og viser, at ansøgeren har deltaget i en demonstration foran [bygning] i Danmark. Det ene af disse fotos har i 2013 været på forsiden af et blad udgivet af [navngiven organisation]. Videooptagelsen er fra en demonstration i [årstal] og viser, at ansøgeren brænder det iranske flag af foran [bygning] i Danmark. Videre har ansøgeren oplyst, at hun i perioden fra 2010 til 2011 fire gange fragtede materiale tilhørende KDPI fra byen [B] til hendes hjemby [A]. Endelig har ansøgeren oplyst, at hendes familie er stor og kendt i Iran, og at de iranske myndigheder holder øje med familien for at finde bevis på, at de er peshmerga og udfører opgaver for KDPI. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren på grund af sine politiske aktiviteter i Danmark er kommet i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder, og at hun som følge heraf skal meddeles asyl. Der er herved henset til, at det fremstår usandsynligt, at ansøgeren skulle være i de iranske myndigheders søgelys på baggrund af den fremlagte videooptagelse af en demonstration foran [bygning] i København i [årstal]. Af to billeder angiveligt af ansøgeren fra denne demonstration har ansøgeren udpeget sig selv. Heller ikke de fremlagte fotos af ansøgeren ved en demonstration foran [bygning] i 2013 kan bevirke at ansøgeren kan anses for særligt profileret. Der er herved lagt vægt på, at ansøger på disse fotos ikke tydeligt fremgår og i øvrigt iført solbriller. Ansøgeren har endvidere efterfølgende været indrejst i Iran uden problemer. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun i forhold til de iranske myndigheder er blevet profileret som følge af sine begrænsede politiske aktiviteter. Ansøgerens forklaring om, ansøgerens søns tilbageholdelse i [sommeren] 2019 fremstår på ovennævnte baggrund usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Ansøgerens forklaring under nævnsmødet om en skudepisode i ansøgers hjem i 1995, i hvilken forbindelse ansøgeren angiveligt blev anholdt, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Oplysningen herom fremstår udbyggende i forhold til ansøgerens forklaringer i sin motiv- og oplysningssamtale [i sommeren] 2019 og i sin asylsamtale [i begyndelsen af] 2020. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at hun ikke tidligere har nævnt episoden, idet det var svært at tale om og var en traumatiserende oplevelse, kan ikke føre til en anden vurdering. Det fremlagte journalnotat [fra sommeren] 2020 fra ansøgerens broders psykolog kan i den forbindelse ikke føre til en anden vurdering heraf. Ansøgerens forklaring om den fremlagte nekrolog vedrørende ansøgers mor fremstår endvidere udbyggende i forhold til ansøgers tidligere forklaringer. Efter sit ophold i Danmark som familiesammenført med sin daværende ægtefælle har ansøgeren i 2014 og i 2017 været indrejst til Iran, uden at dette efter det oplyste har givet hende problemer. Ansøgeren har endvidere i 2018 uden problemer fået udstedt et nationalitetspas. Det forhold, at ansøgeren efter sine egne oplysninger er ateist kan ikke føre til en anden vurdering. Der er ikke på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger grundlag for at antage, at ansøgeren som tilbagevendt iransk asylansøger risikerer forfølgelse. Således fremgår det af rapport udgivet 14. april 2020 fra den Australske regering, ”Department of Foreign Affairs and Trade” side 69 om ”Treatment og Returnees” blandt andet: ”5.28 The IOM runs a program to assist voluntary returnees to Iran, in cooperation with the country from which they are returning. Iranian authorities cooperate with the IOM in this regard. … 5.29 Authorities pay little attention to failed asylum seekers on their returns to Iran.” Flygtningenævnet finder endelig ikke på baggrund af de fremkomne oplysninger om en episode i 1995 grundlag for en hjemvisning af sagen. På ovennævnte baggrund og efter en samlet vurdering har ansøgeren herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran 2020/81/CARA
