afgh202044

Nævnet meddelte i oktober 2020 opholdstilladelse B-status til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim. Ansøgeren har efter egne oplysninger boet i Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin mors familie og sine forældres fjender. Ansøgeren har videre henvist til sin frygt for de generelle forhold i Afghanistan, herunder at han vil blive brugt som dansedreng. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for sin mors familie har ansøgeren oplyst, at hans mors familie var imod morens ægteskab med ansøgerens far, hvorfor ansøgerens forældre flygtede til Iran. Ansøgeren har således boet hele sit liv i Iran og frygter for sit og sin families liv, hvis de vender tilbage til Afghanistan. Ansøgerens far forsvandt på et tidspunkt og ansøgeren frygter, at farens forsvinding har relation til konflikten med ansøgerens mors familie. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for de iranske kreditorer har ansøgeren forklaret, at hans bror ejede en forretning, hvorfra han solgte dametasker. Taskerne blev købt af en fabrikant og kunderne betalte med checks. En dag betalte nogle kunder med checks som senere viste sig at være falske og fabrikanten kunne derfor ikke få sine penge for taskerne. Ansøgeren skrev under for modtagelsen af varerne, hvorfor fabrikanten også er efter ansøgeren. Ansøgerens bror flygtede til Europa og har fået opholdstilladelse i Tyskland. Ansøgeren og hans familie er blevet opsøgt af fabrikanten, som har truet dem. Herefter flygtede ansøgeren og familien, og familien bor nu i skjul i Teheran, Iran. Fabrikanten har familiemedlemmer i Afghanistan, som vil lede efter ansøgeren, såfremt han tager til Afghanistan. Ansøgeren tilhører Bayat klanen og er shia muslim. Ansøgeren er født i Afghanistan, men forlod landet, da han var omkring 3 år gammel og flyttede sammen med sin familie til Teheran, Iran, hvor han er opvokset og har levet som illegal. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin mors familie og sine forældres fjender. Ansøgeren frygter endvidere familien til sin brors kreditorer i Iran. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter de generelle forhold i Afghanistan, herunder at han vil blive brugt som dansedreng. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt på grund af forældrenes konflikt med morens familie og hendes tidligere ægtefælle har ansøgeren oplyst, at hans mor var tajik og stammede fra en sunnimuslims familie. Moren blev tvunget til at gifte sig med en velhavende og magtfuld mand ved navn [X]. Kort efter vielsen flygtede hun sammen med ansøgerens far, som hun havde lært at kende, før hun blev gift. Ansøgerens far tilhørte Bayat-klanen og var shia-muslim. I forbindelse med forældrenes ægteskab konverterede ansøgerens mor og blev shia-muslim. Forældrene flyttede først til Mazar-e-Sharif og dernæst til Kabul, hvor de blev opdaget af et fjernt familiemedlem, der afpressede dem ved at true med at oplyse deres opholdssted til [X] og morens familie. Familien flygtede herefter til Iran. Ansøgerens far var træt af at leve som illegal i Iran og rejste derfor omkring 2009/2010 tilbage til Afghanistan for at undersøge, om familien kunne vende tilbage. Faren rejste til Ghazni for at sælge noget jord, og siden har ingen hørt fra ham. Ansøgeren frygter, at farens forsvinden har relation til konflikten med [X] og morens familie. Ansøgeren og hans familie er sikker på, at faren er blevet dræbt. Ansøgerens mor kontaktede farens søster i Afghanistan, der advarede moren mod at komme tilbage til Afghanistan, idet hun oplyste, at moren ville blive stenet til døde, hvis hun kom tilbage. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for brorens iranske kreditorer har ansøgeren forklaret, at hans bror ejede en forretning, hvorfra han solgte dametasker. Broren købte taskerne på kredit af en fabrikant. Brorens kunder betalte for taskerne med checks. Nogle af disse checks viste sig at være falske, og derfor kunne broren ikke betale fabrikanten for taskerne. Ansøgerens bror flygtede først til Afghanistan, hvor han opholdt sig i tre måneder, før han kom tilbage til Iran, hvorefter han udrejste til Europa. Broren søgte asyl i Danmark, hvor hans og ansøgerens storebror forinden havde fået opholdstilladelse. Broren blev imidlertid senere overført til Tyskland, hvor han har fået opholdstilladelse. Efter brorens flugt er ansøgeren og hans familie blevet opsøgt af fabrikanten, som har truet dem. Ansøgeren havde skrevet under på modtagelsen af varerne, hvorfor fabrikanten også er efter ham. Umiddelbart efter at fabrikanten havde opsøgt familiens bopæl og fremsat trusler mod dem, opstod et slagsmål mellem ansøgeren og en af de personer, der krævede penge op. Ansøgeren slog den pågældende med en sten. Herefter flygtede ansøgeren sammen med sin familie. Ansøgerens mor skaffede et lån, så hun kunne sende ham ud af landet, mens hun med ansøgerens to yngre brødre opholdt sig i skjul i Teheran, Iran, indtil de udrejste til Tyskland, hvor de har fået opholdstilladelse. Fabrikanten har familiemedlemmer i Afghanistan, som vil lede efter ham, såfremt han tager til Afghanistan. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om forældrenes konflikt med [X] og ansøgerens mors familie til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen har været troværdig og sammenhængende navnlig set i lyset af ansøgerens alder og manglende uddannelse. Forklaringen harmonerer i øvrigt i al væsentlighed med den forklaring, der blev afgivet overfor Udlændingestyrelsen af ansøgerens bror, [A], i forbindelse med behandlingen af [A]s asylsag i 2012 Nævnet lægger således til grund, at ansøgerens forældre flygtede sammen for godt 26 år siden, selvom ansøgerens mor forinden var blevet tvangsgift med [X]. Nævnet lægger videre til grund, at forældrene i en periode flyttede rundt flere steder i Afghanistan på flugt fra morens familie og [X], indtil de blev opdaget af en fjern slægtning i Kabul, der afpressede dem under trussel af at ville afsløre deres opholdssted. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgerens far efter, at familien havde opholdt sig en del år i Iran, i 2009/2010 rejste tilbage til Afghanistan, hvor han kort efter forsvandt i forbindelse med en rejse til Ghazni, hvor både han og ansøgerens mor, stammer fra, og at ingen ved, hvad der er sket med ham. Efter ansøgerens forklaring sammenholdt med oplysningerne om farens forsvinden, fasterens oplysninger om, at konflikten stadig er aktuel, oplysningerne om [X]s og morens families status og betydning, er det sandsynliggjort, at æreskonflikten stadig er aktuel, og at såvel [X] som morens familie, til trods for den tid, der er gået, stadig vil efterstræbe ansøgeren for at opnå blodhævn. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgeren ikke vil have mulighed for at søge myndighedernes beskyttelse. Henset til karakteren af konflikten sammenholdt med de øvrige oplysninger i sagen, finder nævnet ikke, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren opfylder betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Der er ikke grundlag for at meddele tilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2020/44/lbv