Nævnet stadfæstede i marts 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Vestbredden. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og muslim af trosretning fra [en by], Vestbredden. Ansøgeren har været medlem af Itehad al-Shabaab al-Demokrati al-Falastine (FEDA) i perioden 1996 til 2003. Ansøge-ren har endvidere deltaget i demonstrationer mod bosættelser på Vestbredden. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tilbageholdt, tortureret og henrettet af de israelske myn-digheder, herunder fordi ansøgeren har indgået ægteskab med en israelsk statsborger. Ansøgeren frygter endvidere at blive udsat for repressalier fra repræsentanter fra de palæstinensiske selvstyre-myndigheder og fra familiemedlemmer. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han er blevet til-bageholdt gentagne gange af de palæstinensiske selvstyremyndigheder som følge af sin deltagelse i adskillige demonstrationer. Ansøgeren blev endvidere tilbageholdt, idet de palæstinensiske selvsty-remyndigheder ønskede, at ansøgeren skulle fungere som informant for dem. Ansøgeren har ligele-des været tilbageholdt af de israelske myndigheder, idet de israelske myndigheder ønskede, at ansø-geren skulle fungere som informant for den israelske efterretningstjeneste Shabakh. Ansøgeren blev på urigtigt grundlag idømt 25 måneders fængsel for at være medlem af en organisation og for at være med til at planlægge en aktion imod Israel. Ansøgeren er endvidere blevet sigtet for terrorplan-lægning, tilknytning til en terrorcelle samt ulovlig våbenbesiddelse, fordi han havde videregivet oplysninger til de palæstinensiske myndigheder om henvendelserne fra den israelske efterretnings-tjeneste Shabakh. Ansøgeren har under sine tilbageholdelser været udsat for tortur af psykisk og fysisk karakter. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet, at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, herunder hans oplysninger om at have været udsat for tortur i forbindelse med flere tilbageholdelser frem til 2009. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er registreret ved UNRWA i [en by] på Vestbredden, og at han har haft adgang til lægehjælp m.v. fra UNRWA. Ansøgeren er på den baggrund udelukket fra at få beskyttelse efter Flygtningekonventionens art. 1D, 1. pkt., medmindre udelukkelsen er bortfaldet i medfør af bestemmelsens 2. pkt. For så vidt angår ansøgerens asylmotiv henviser Flygtningenævnet til nævnets afgørelse af [en dato i somme-ren] 2014. Nævnet finder således fortsat, at de israelske myndigheders udspørgen af ansøgeren som følge af hans ægteskab ikke kan begrunde asyl, at det samme gælder konflikten med fjernere fami-liemedlemmer i Jordan, hvor ansøgeren - i det omfang konflikten måtte bestå - må henvises til at søge myndighedsbeskyttelse, og at ansøgerens øvrige konflikter med israelske myndigheder og pa-læstinensiske selvstyremyndigheder ligger langt tilbage i tid og må betragtes som endeligt afslutte-de. For så vidt angår sidstnævnte kan ansøgerens forklaring om sin brors vage og ubestemte oplys-ninger til ham om at være blevet udspurgt om ham af de israelske myndigheder ikke føre til en an-den vurdering. Endelig lægger Flygtningenævnet efter sagens oplysninger til grund, at ansøgerens helbredstilstand ikke ved ansøgerens tilbagevenden til Vestbredden vil blive forværret betragteligt som følge af de torturhandlinger, som ansøgeren har forklaret om at have været udsat for, og at der ikke foreligger tvingende grunde som omhandlet i Flygtningekonventionens art. 1C, pkt. 5. De ge-nerelle forhold for statsløse palæstinensere fra Vestbredden kan ikke i sig selv begrunde, at ansøge-ren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Herefter – og i øvrigt af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen – tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke er afskåret fra at vende tilbage til Vestbredden, hvor han har adgang til beskyttelse og bistand fra UNWRA, og at udelukkelsen fra at få beskyttelse efter Flygtningekonventionens art. 1D, 1. pkt., derfor ikke er bortfaldet i medfør af bestemmelsens 2. pkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Stat/2020/5/MLVT.
