Nævnet meddelte i juni 2019 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2011. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har oplyst, at han er etnisk bajuni og muslim fra [en ø], Somalia. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af al-Shabaab, som han er flygtet fra. Klageren frygter endvidere folk fra sit område, fordi de tror, at han er spion fra al-Shabaab. Klageren frygter endelig sin tidligere ægtefælles familie, hvis han gør krav på sin datter. Klageren har til støtte for sit asylmotiv blandt andet oplyst, at en dag blev klageren og nogle af hans venner antastet af flere mænd fra al-Shabaab. De blev taget med til en lejr, fordi de nægtede at tilslutte sig al-Shabaab. I lejren blev klageren og hans venner mishandlet, slået og truet. Det lykkedes klageren og nogle andre at flygte. Al-Shabaab ledte efter dem og sagde, at de var spi-oner for myndighederne. Klagerens lillebror har oplyst klageren om, at folk har sagt, at klageren var spion for al-Shabaab. Klagerens lillebror er også blevet opsøgt flere gange på sin bopæl og på vej hjem fra moskeen af al-Shabaab, hvor de har spurgt efter klageren. Klagerens lillebror blev også tilbageholdt af al-Shabaab én gang i et døgn, fordi de ville vide, hvor klageren var henne. Klageren ønskede, at hans lillebror skulle passe hans datter, og i den forbindelse blev klagerens lillebror også truet af klagerens ægtefælles familie. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren 2012] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Dan-marks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren ikke er somalisk statsborger med den baggrund, han har forklaret om, og som Udlændingestyrelsen lagde til grund for opholdstilladelsen af [sommeren 2012]. Flygtningenævnet bemærker, at klageren vel ikke har dokumentation for sin identitet eller baggrund, men at klageren har demonstreret over-bevisende kendskab til det område, han påberåber sig at stamme fra. Flygtningenævnet finder ikke, at de foretagne sprogtests og heller ikke sammenholdt med de divergenser, der er i klagerens forkla-ring, giver tilstrækkeligt grundlag for nu at tilsidesætte klagerens forklaring om sin baggrund. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren kan anses for at have udvist svig. Flygtningenæv-net lægger efter de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at al-Shabaab ikke har kontrollen med [en ø i Somalia], hvor klageren stammer fra, ligesom klageren i øvrigt ikke er profileret i forhold til al-Shabaab i et sådant omfang, at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til [en ø i Somalia]. Der er heller ikke grundlag for at antage, at klageren risikerer overgreb fra lokalbefolkningen eller fra svigerfamilien. Forholdene er således ændret, således at grundlaget for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse som udgangspunkt er til stede, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. For så vidt angår § 26 vurderingen lægger Flygtningenævnet navnlig vægt på, at klageren har haft opholdstilladelse i Danmark siden [somme-ren 2012], at klageren har været under uddannelse siden, at klageren har bestået Dansk prøve 2 og gennemført nævnsmødet stort set uden brug af tolken, at klageren må anses for integreret i det dan-ske samfund med danske venner, traditioner, studiejob og en [nordisk] kæreste. Klageren har ikke længere familie i Somalia eller øvrig tilknytning til [en ø i Somalia]. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at det må anses for særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, for klageren at hans tilladelse nægtes forlænget. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørel-se, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” So-ma/2019/178.
