soma2019104

Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen [navn på klan] og er muslim af trosretning fra [klagerens by] i Galgaduud-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Til støtte for asylmotivet, at klageren oplyst, at hun blev skilt fra sin tidligere ægtefælle, som var medlem af al-Shabaab. Klagerens tidligere ægtefælle chikanerede klageren og mente, at de stadig var gift. I denne forbindelse blev klageren tilsagt til et retsmøde med al-Shabaab. Al-Shabaab krævede, at klageren skulle stille med de vidner, som havde bevidnet skilsmissen. Klagerens nabo, som havde vidnet skilsmissen, turde imidlertid ikke, at stille op som vidne. Efter retsmødet blev klageren opsøgt af sin tidligere ægtefælle, der slog og truede hende. I denne forbindelse opsøgte klagerens bror den tidligere ægtefælle, hvor de kom op at skændes. Klagerens bror blev efterfølgende hentet af nogle medlemmer af al-Shabaab og slået ihjel. Herefter modtog klageren et brev fra al-Shabaab, hvor hun blev indkaldt til retten. Efterfølgende modtog hun et brev, hvori der stod, at hun var dømt til at blive stenet, idet hun var gift med to mænd. Umiddelbart herefter udrejste klageren fra Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen lagde vægt på, at der på tidspunktet for afgørelse ikke var tilstrækkelige oplysninger om sikkerhedssituationen i klagerens hjemområde, og at det ikke med sikkerhed kunne afvises, at klageren ved en tilbagevenden til sit hjemområde vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2 på grund af de generelle forhold i hjemområdet. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af klagerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret usammenhængende omkring omstændighederne ved hendes skilsmisse fra Abdi. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke fremstår sandsynligt, at klagerens tidligere ægtefælle Abdi først 5 år efter den angivelige skilsmisse skulle have opsøgt hende og sagt, at de stadig var gift og derefter overfaldet hende, efter at hun sagde, at de ikke længere var gift. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om modtagelsen af breve fra retten, herunder hvornår hun modtog dem og hvordan. Klageren har således blandt andet forklaret divergerende omkring tidspunktet for, hvornår hun modtog en indkaldelse til retten vedrørende ægteskabet med sin tidligere ægtefælle. Til oplysnings- og motivsamtalen har klageren forklaret, at hun dagen efter, at hendes tidligere ægtefælle Abdi havde opsøgt hende, blev indkaldt til retten af en ukendt mand, og at hun senere på dagen mødte op i retten. Til asylsamtalen har klageren forklaret, at et medlem fra al-Shabaab kom med indkaldelsen til retten samme aften, som Abdi havde opsøgt hende, og at hun mødte op i retten dagen efter. Senere til asylsamtalen har klageren forklaret, at hun blev indkaldt og var i retten om dagen, og at hun først blev opsøgt af Abdi om aftenen. Til partshøringen har klageren forklaret, at hun fik brevet et par dage efter, at Abdi havde opsøgt hende på bopælen. For Flygtningenævnet har klageren forklaret, at hun fik det første brev efter, at Abdi havde opsøgt hende, at klagerens søster fandt det, og at klageren gik i retten samme dag, som hun fik brevet. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende omkring, hvornår hendes bror blev slået ihjel. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2014 har klageren forklaret, at hendes bror blev slået ihjel dagen efter, at Abdi havde opsøgt klagerens bopæl. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hendes bror blev slået ihjel samme nat. Til partshøringen og for Flygtningenævnet har klageren forklaret, at klagerens bror blev slået ihjel sent om aftenen den dag klageren havde været i retten. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende omkring, om klagerens mor var til stede, da hendes bror skændtes med Abdi. Til oplysnings- og motivsamtalen har klageren forklaret, at klagerens mor var til stede, da klagerens bror skændtes med Abdi. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at klagerens bror var alene med Abdi. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at situationen i Galgaduud regionen, hvor klageren har oplyst, at hun kommer fra, er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Galgaduud er - selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Uanset om klagerens hjemby måtte være under al-Shabaabs kontrol, finder Flygtningenævnet, at dette forhold ikke kan føre til en ændret vurdering, idet ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Galgaduud regionen ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Efter en samlet vurdering af klagerens forhold finder Flygtningenævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for hende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. I Flygtningenævnets vurdering er indgået, at klageren har haft lovligt ophold siden den 26. marts 2015. Klageren er født og opvokset i [klagerens by] i Galgaduud regionen, hvor hun har opholdt sig størstedelen af tiden til sin udrejse som omkring 31-årig. Klageren har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark, men har efter det oplyste sine børn i Uganda, hvor hendes ægtefælle også har opholdt sig. Klageren har for Flygtningenævnet forklaret, at hendes mand er rejst fra børnene, og at hun ikke ved, hvor han nu opholder sig. Som følge af, at Flygtningenævnet ikke kan lægge klagerens forklaring om hendes asylmotiv til grund, lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren i hvert fald har et mandligt familiemedlem i Somalia i form af hendes bror til grund. Klageren har bestået dansk 1. Klageren har deltaget i forskellige praktikordninger, men har levet af offentlig hjælp og har ikke haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun har været medlem af Somalisk Forening. Betingelserne for at inddrage klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk. 1, er derfor opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/104/HZC